Hvad har Jay-Z, Tom Cruise og Leonardo DiCaprio til fælles?

Udover at være nogle af verdens største stjerner, så er de også alle blevet spottet på tilskuerpladserne under det igangværende fodbold-VM.

Herunder kan du se hvilke store stjerner, der indtil videre har fundet vej til de forskellige stadions i USA, Canada og Mexico.

Vi starter med raplegenden Jay-Z, der forleden pludselig dukkede op, da Elfenbenskysten slog Ecuador 1-0 i Philadelphia.

Jay-Z var der ikke blot som tilskuer.

Han var der også som forretningsmand, da hans agentbureau, Roc Nation, repræsenterer flere fodboldspillere heriblandt Elfenbenskystens 19-årige spiller Yan Diomande.

Jay-Z på stadion da Elfenbenskysten mandag slog Ecuador 1-0 ved VM.
Jay-Z på stadion da Elfenbenskysten mandag slog Ecuador 1-0 ved VM. Foto: Dan Mullan/AFP/Ritzau Scanpix

Så var der den store åbningskamp i Los Angeles mellem USA og Paraguay 13. juni, hvor stjernerne strømmede til.

'Ted Lasso'-skuespiller Jason Sudeikis er ambassadør for turneringen og præsenterede blandt andet inden kampstart de 48 deltagende lande.

Dernæst kunne man se popstjernen Katy Perry synge det hele i gang.

Efter sin optræden satte hun sig op på tilskuerpladserne, hvor hun ifølge Pagesix.com sad sammen med sin kæreste, den tidligere canadiske premierminister Justin Trudeau.

Katy Perry.
Katy Perry. Foto: Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix
Jason Sudeikis.
Jason Sudeikis. Foto: Stu Forster/AFP/Ritzau Scanpix

Et andet sted på lægterne kunne man også finde skuespiller Tom Cruise sammen med kendisparret David og Victoria Beckham.

Skuespiller Leonardo DiCaprio var der også, men han gemte sig hele tiden under en baseballkasket – hvilket du kan se HER.

Tom Cruise ved siden af David og Victoria Beckham.
Tom Cruise ved siden af David og Victoria Beckham. Foto: Stu Forster/AFP/Ritzau Scanpix

Til USAs åbningskamp kunne man også se skuespillerne Owen Wilson, Sofia Vergara, Halle Berry, Vince Vaughn og Jamie Foxx. 

De to sidstnævnte blev spottet ankomme sammen af New York Post.

Realitystjernen Paris Hilton var også tilstede.

Hende fik B.T. en kort snak med – det kan du læse HER.

Owen Wilson.
Owen Wilson. Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix
Sofia Vergara – her i samtale med Owen Wilson.
Sofia Vergara – her i samtale med Owen Wilson. Foto: Jamie Squire/AFP/Ritzau Scanpix

Rapstjernen Travis Scott overværede Brasiliens første kamp mod Marokko.

Han fulgtes med NFL-ikonet Tom Brady, og før kampstart hilste de ifølge Openmagazine.com på den brasilianske stjerneangriber Neymar.

Herunder kan du se Travis Scott iført en brasiliansk landsholdstrøje.

Travis Scott (I midten, red.)
Travis Scott (I midten, red.) Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix

Den skotske musiker Rod Stewart, der ellers kort forinden havde aflyst en koncert på grund af en bihulebetændelse, dukkede overraskende op, da Skotland spillede mod Haiti.

Det var hans fans ikke overraskende ret utilfredse med, hvilket du kan du læse mere om HER.

Skuespiller John Malkovich er endnu ikke blevet spottet på et stadion – men forleden besøgte han Kroatiens landsholdslejr i forbindelse med et turist-reklamefremstød for landet.

Og i Mexico kunne man som bekendt opleve stjerner som popstjernen Shakira og skuespiller Salma Hayek på banen inden værtsnationens åbningskamp mod Sydafrika.

Salma Hayek.
Salma Hayek. Foto: Eloisa Sanchez/Reuters/Ritzau Scanpix

Nå ja, til USAs åbningskamp i Los Angeles var der også besøg af et par 'Muppet'-dukker i form af Elmo og Cookie-monster.

Den højaktuelle Michael Jackson-skuespiller, Michael Jacksons nevø Jaafar Jackson, var også til stede, hvilket du kan se herunder:

Elmo og Cookie Monster.
Elmo og Cookie Monster. Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix
Jaafar Jackson.
Jaafar Jackson. Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

Og til sidst var den canadiske skuespiller, Ryan Reynolds til stede på stadion i Toronto, da Canada åbnede VM mod Bosnien-Hercegovina.

Ryan Reynolds.
Ryan Reynolds. Foto: Claudia Greco/Reuters/Ritzau Scanpix