Irsk folkehelt død i ulykke: Nu reagerer Obama
Store navne som U2-forsageren Bono og Ed Sheeran har også hyldet Glen Hansard, der døde på tragisk vis.

Store navne som U2-forsageren Bono og Ed Sheeran har også hyldet Glen Hansard, der døde på tragisk vis.

Den Oscar-vindende irske musiker Glen Hansard døde i en motorcykelulykke natten til onsdag i Dublin.
Siden har irske og internationale musikere stået i kø for at udtrykke deres sorg og hylde Hansard, der blev 56 år.
Nu reagerer også USAs tidligere præsident Barack Obama. På det sociale medie X skriver han:
»Her er nogle af de sange, jeg har lyttet til i sommer. Det starter med en sang, som Michelle og jeg elsker, af Glen Hansard, en fantastisk musiker, der gik tragisk bort i denne uge. Vores tanker går til hans familie.«
Den tidligere præsidents playliste starter med sangen 'Song of Good Hope', bemærker det irske medie RTÉ.
Store navne som U2-forsageren Bono, Bruce Springsteen og Ed Sheeran har også været ude og hylde Glen Hansard.
Årsagen til soloulykken i Dublin står endnu uklart. Og irsk politi har efterlyst vidner til ulykken, herunder bilister, der måtte have filmet episoden med bilkameraer.
Glen Hansard er medforfatter til den Oscar-vindende sang 'Falling Slowly' fra filmen 'Once', der kom ud i 2007 og blev en international succes.
Her medvirker Glen Hansard også som den ene af filmens hovedroller.
Som ung gjorde han sig også bemærket på filmlærredet i 'The Commitments' tilbage i 1991, hvor han spillede rollen som guitarist i et soul-band.