Nogle gange skal der ikke så meget til.

Så da Taylor Swift pegede på sin vielsesring og sagde de kun meget få ord, var det nok.

Popstjernen gik øjeblikkeligt viralt, fordi et tv-kamera i samme øjeblikkeligt viste, hvad der skete.

Scenen udspillede sig natten til mandag (dansk tid), da hendes ægtemand, Travis Kelce, scorede sæsonens første touchdown for Kansas City Chiefs.

Med Taylor Swift til stede på stadion.

Og her fik scoringen hende altså til at pege på sin vielsesring og tydeligt sige: »That's my husband«.  Altså: »Det er min mand«. Se her:

Det lille intermezzo i NFL-kampen frembragte hurtigt en lind strøm af såkaldte memes på sociale medier, hvor videoklippet er blevet brugt til at illustrere den reaktion, som alverdens ægtemænd får fra deres hustruer, når de udfører ret banale ting.

Som at sætte en tallerken i opvaskemaskinen.

Som at åbne en drilsk skruelåg på et glas.

Som at gå tur med hunden tidligt om morgenen.

Som at redde sengen.

Taylor Swift og Travis Kelce er stadig relativt nygifte, efter at de sagde ja til hinanden i sommer i New York.

Det skete ved en seance i Madison Square Garden, hvor masser af kendisser var med – men detaljerne er stadig få fra det meget hemmeligholdte arrangement.

I øvrigt vandt Travis Kelce og Kansas City Chiefs også søndagens kamp mod Indianapolis Colts med 33-30.