Den brasilianske bodybuilding-influencer Gabriel Ganley på 22 år er død.

Det skriver mediet CNN Brasil.

Mediet skriver, at Gabriel Ganley angiveligt blev fundet død i sin lejlighed i den brasilianske millionby São Paulo lørdag morgen lokal tid.

Det vides i skrivende stund ikke, hvad der har ligget til grund for influencerens død.

Brasiliansk politi efterforsker dødsfaldet som mistænkeligt, skriver mediet.

Gabriel Ganley havde over to millioner følgere på Instagram samt en million følgere på TikTok.

Han blev blandt andet sponsoreret af kosttilskudsfirmaet Integralmedica, der har bekræftet dødsfaldet.

»I dag mistede vi langt mere end en talentfuld og dedikeret atlet. Vi mistede en sportsinfluencer, der dagligt inspirerede tusindvis af unge mennesker med sin energi og disciplin,« lyder det fra firmaet til mediet.