Alec Baldwin har allerede otte børn.

Men den 68-årige Hollywoodstjerne drømmer om at få endnu flere, afslører hans bedre halvdel. Der er bare lige ét problem:

At det jo i sagens natur ikke er noget, Alec Baldwin er ene om at bestemme.

»Alec elsker babyer. Alec ville få flere babyer, hvis jeg lod ham (få flere, red.),« siger fortæller skuespillerens kone, Hilaria Baldwin, til det amerikanske kendismedie Us.

Den 42-årige forretningskvinde er mor til syv af Alec Baldwins børn.

Hun glæder sig over, at Alec Baldwins ældste barn – den 31-årige model Ireland Baldwin, som han fik sammen med ekskonen og Hollywoodstjernen Kim Basinger – venter sit andet barn. Og understreger samtidig, at gemalen godt kan glemme alt om at få flere børn selv:

Her ses størstedelen af familien Baldwin ved ankomsten til premieren på Netflix-filmen 'Spellbound' i november 2024. Foto: Yuki Iwamura/AFP/Ritzau Scanpix

»Jeg er glad for, at det er Ireland, der får dem, for jeg tænker bare: ’Øh, her er der lukket for flere’,« slår Hilaria Baldwin fast overfor det amerikanske medie.

Alec og Hilaria Baldwin blev gift i juni 2012.

De er forældre til Carmen (13), Rafael (11), Leonardo (10), Romeo (8), Eduardo (6), María (5) og Ilaria på fire år.

Alec og Hilaria blev bedsteforældre for første gang i 2023, hvor Ireland Baldwin fødte datteren Holland.

Ireland Baldwin danner par med musikeren RAC – hvis borgerlige navn er André Allen Anjos.