Hollywood-stjerne bliver far som 55-årig
Den kendte skuespiller Jon Hamm har længe været åben om sit ønske om at stifte familie. Nu bliver drømmen til virkelighed.

Den kendte skuespiller Jon Hamm har længe været åben om sit ønske om at stifte familie. Nu bliver drømmen til virkelighed.

Skuespilleren Jon Hamm skal være far.
Det skriver People.
Den 55-årige Hollywood-stjerne venter sit første barn med den 38-årige skuespillerinde Anna Osceola.
Parret blev gift i sommeren 2023 efter at have fundet sammen gennem deres fælles arbejde i film- og tv-branchen.
Anna Osceola havde blandt andet en mindre rolle i hitserien 'Mad Men', der gjorde Jon Hamm verdenskendt.
Her spillede han hovedrollen som den ikoniske reklamemand Don Draper.

Siden har de to skuespillere også optrådt sammen i serien 'Your Friends & Neighbors'.
At blive far er ikke en drøm, Jon Hamm først har fået nu.
»Jeg bliver den gamle far, men sådan er det,« har Jonn Hamm tidligere sagt til The Hollywood Reporter.
I et interview med People fra 2022 har skuespilleren desuden beskrevet, hvordan forholdet til Anna Osceola fik ham til at overveje både ægteskab, børn og et familieliv på ny.
Før forholdet til Anna Osceola var Jon Hamm gift med skuespillerinden Jennifer Westfeldt i 18 år.
Parret gik fra hinanden for omkring et årti siden.
Hvornår Jon Hamm og Anna Osceola præcis bliver forældre, er endnu ikke offentliggjort.