Den kendte skuespillerinde Selma Blair er blevet arresteret, efter hun angiveligt skabte kaos under en overflyvning til New York.

Det skete, da hun forsøgte at åbne døren under flyvningen, hvilket førte til et sammenstød med personalet.

Det skriver flere amerikanske medier heriblandt TxMZ og Variety.

Lufthavnsmyndigheden i New York og New Jersey oplyser til TMZ, at to fra flypersonalet har meldt om mindre skader, og at én er blevet kørt på hospitalet.

'Legally Blond'-stjernen blev hentet af politiet, da flyet endeligt landende i New York fra sin overfart fra Los Angeles.

Selma Blair blev arresteret og bragt på hospitalet for få sit helbred undersøgt.

Til kendismediet TMZ, fortæller en talsperson for skuespilleren, at hun blev utilpas under overfarten:

»Selma fik et medicinsk anfald, der førte til den påståede adfærd. Efter landingen modtog hun straks lægehjælp og er i øjeblikket i stabil tilstand,« siger talspersonen til mediet.

Overflyvningen foregik med flyselskabet Delta, der over for Variety har kommenteret det voldelige sammenstød med skuespilleren:

»Delta har nultolerance over for urolig eller ulovlig adfærd, da sikkerheden for vores kunder og besætning altid kommer i første række,« siger flyselskabets talsperson.

På trods af kaosset ombord landede flyet planmæssigt i New York søndag aften.