Hjerteskærende opslag på fars dag
Victoria og David Beckham deler begge billeder med deres ældste søn, Brooklyn Beckham, som de er i konflikt med.

Victoria og David Beckham deler begge billeder med deres ældste søn, Brooklyn Beckham, som de er i konflikt med.

En række gamle fotos af fire storsmilende Beckham-børn, der står side om side med deres far. Minder fra deres barndom og en tid, hvor familien stadig var forenet.
Det er hvad David Beckham har delt på Instagram i anledningen af fars dag.
En dag som højst sandsynligt stikker i hjertet på fodboldikonet, som har ligget i familiestrid med sin førstefødte, Brooklyn Beckham, i en længere periode.
'At være far er mit vigtigste job – jeg elsker jer alle sammen, og tak til mor (Victoria Beckham, red.) for at have givet mig vores smukke familie,' lyder det i opslaget, hvor Beckham afslutter med ordene:
'Glædelig fars dag til alle fædre rundt om i verden.'
Blandt de delte fotos er der et, hvor en ung Brooklyn Beckham læner sig ind mod sin far med et smil, der når op til begge ører. Sådan har far Beckham næppe set sit sin søn i et godt stykke tid.
Den ældste søn og hans forældre har nemlig ikke været på talefod i omtrent et år.
Tidligere i år satte Brooklyn Beckham så ord på den familiefejde, som fortsætter med at trækker overskrifter i medier over hele verden.
På sociale medier skrev han således:
»Jeg har holdt mig tavs i årevis og gjort alt for at holde disse forhold private. Desværre har mine forældre og deres team fortsat henvendt sig til pressen, hvilket ikke har givet mig andet valg end at tale for mig selv og fortælle sandheden om blot nogle af de løgne, der er blevet trykt.«
Dengang udtrykte han intet ønske om en forsoning med familien, ligesom han beskyldte sine forældre for falsk iscenesættelse på sociale medier og i pressen i løbet af hele hans liv.
Også mor Beckham har delt et opslag i anledningen af mærkedagen, hvor hun hylder sin mand og faren til deres fire børn.
Her optræder også et billede, hvor den ældste søn er med.