Siden den 36-årige amerikanske skuespiller Hayden Panettiere gik bort i weekenden, er det væltet frem med informationer om tiden inden hendes død.

Nu fortæller filmskaberen og produceren Griff Furst, der instruerede Hayden Panettiere i en af ​​hendes sidste film, at hun kæmpede for at holde sig ædru i den tid, de samarbejde.

Det skriver People.

I en video på Instagram deler produceren sine oplevelser på settet til filmen 'A Breed Apart' med den afdøde skuespiller.

»Som producer eller instruktør, uanset hvor sikker man er på, at en skuespiller eller et besætningsmedlem er i en dårlig situation, har man ikke beviserne eller tiden til at verificere det,« siger Furst i sin video og fortsætter: 

»Man kan justere tidsplanen, man kan indsamle intern rapportering, og man kan udpege en ansvarlig person til at sikre, at den pågældende person bliver taget sig af så godt som muligt.«

Her fortæller produceren også, at han forblev i kontakt med Panettieres team efter optagelserne.

De besluttede til sidst, at de ville lave en intervention for hende, hvor Furst blev bedt om at deltage. 

Produceren sagde ja til at deltage, men så vidt han ved, blev det dog aldrig til noget.

People har forsøgt at få en kommentar fra en repræsentant for Panettiere, dog uden held.

Hayden Panettiere blev fundet død i sit hjem søndag, hvor hun sandsynligvis havde taget en overdosis. 

Skuespilleren har selv tidligere fortalt åbent om sine årelange kampe med stoffer og alkohol.

Politiet i Greenville er fortsat i gang med at efterforske dødsfaldet, men der er indtil videre ikke noget, der tyder på en kriminel handling.

Sidenhen er det også kommet frem, at skuespilleren sandsynligvis skjulte sit genoptagede forhold til sin ekskæreste Brian Hickerson, som hun har haft et stormfuldt, turbulent og voldeligt forhold til. Læs mere om det HER.