Halle Berry anklaget for at mishandle sin søn: Datteren skal vidne
Skuespilleren er anklaget for at have mishandlet sin 13-årige søn.

Skuespilleren er anklaget for at have mishandlet sin 13-årige søn.

Tidligere i oktober kom det frem, at voldsomme beskyldninger er blevet rettet mod den kendte skuespiller Halle Berry.
Hendes eksmand har anklaget hende for at have fysisk mishandlet deres nu 13-årige barn, Maceo – og så har han fået tilkendt et midlertidigt tilhold mod hende.
Nu skriver Page Six, at Hally Berrys datter forventes at vidne i sagen.
Mandag begyndte retssagen, hvor mediet beretter, at det var en stærkt påvirket Halle Berry, der trådte op i retten.
Der er tale om den 60-årige skuespillers 18-årige datter Nahla, som hun deler med modellen Gabriel Aubry, som ventes at skulle vidne virtuelt, da hun går i skole.
Ifølge en retserklæring som Page Six tidligere har fået, afviser Nahla at have set sin mor mishandle Maceo på nogen måde.
»Jeg har aldrig set min mor lægge hænderne om Maceos hals, give ham et kvælertag, begrænse hans vejrtrækning eller udvise nogen form for adfærd, der bare kunne minde om de beskyldninger, der er blevet rettet mod hende,« tilføjede hun i erklæringen.
Harry Berry skulle ifølge retsdokumenter, eksmanden ifølge Variety har indgivet, have »udøvet vold mod vores søn, Maceo, ved at springe på ham, lægge hænderne om hans hals og kvæle ham«.
Hændelsen hævder eksmanden fandt sted den 26. september.