Gillian Anderson i massiv modvind: 'Modbydelig'
En video af Gillian Anderson lækket på nettet skaber vild forargelse, og skuespilleren har set sig nødsaget til selv at reagere offentligt på videoen.

En video af Gillian Anderson lækket på nettet skaber vild forargelse, og skuespilleren har set sig nødsaget til selv at reagere offentligt på videoen.

Den 58-årige stjerneskuespiller er aktuel med teaterstykket 'Who's Afraid of Virginia Woolf?', og det er netop i den sammenhæng, hun nu møder hård kritik.
For udenfor teateret Soho Place i London, hvor stykket bliver spillet, ses Gillian Anderson sætte en gruppe loyale fans kontant på plads, efter de gentagne gange har overværet showet på forreste række.
»I må ikke sidde på første række. Jeg er ligeglad: I må ikke sidde på første række. Det er så forvirrende. I kan ikke komme ind 20 gange og sidde på første række, det driver mig til vanvid,« lyder det kontant fra stjernen i klippet, som I kan se nederst i artiklen.
Hele den voldsomme omgang voksenskældud er blevet filmet og offentliggjort på det sociale medie X, hvor folk nu raser over skuespillerens opførsel.
»Sikke en ulækker og modbydelig opførsel«
»Det er så skræmmende«
»Det er en klam opførsel,« lyder det blandt andet i de mange kommentarer under videoen.
Den massive kritik har nu fået Gillian Anderson selv til at reagere offentligt på videoen. I et opslag på X forsøger hun at forklare sin reaktion:
»Vi er begejstret for at skulle lave showet, men for folk på første række, må I meget gerne være opmærksomme på, at det er så et intimt spillested, at vi kan se jer alle og nogle gange, kan det være en smule distraherende. Det var alt. Videre med showet og kærlighed til alle og tak til alle, der kommer til showet.«