Han har allerede fået kritik for optakten – og nu er resten ude.

Brooklyn Beckham er centrum for verdens nok mest omtalte familiedrama som søn af kendisparret David og Victoria Beckham, han ganske offentligt har slået hånden af.

David Beckham har haft både hustruen Victoria Beckham og skuespilleren Tom Cruise med til USAs første VM-kamp mod Paraguay.
David Beckham har haft både hustruen Victoria Beckham og skuespilleren Tom Cruise med til USAs første VM-kamp mod Paraguay. Foto: Stu Forster/AFP/Ritzau Scanpix

Familiefejden kommenterede Brooklyn Beckham så tilsyneladende med et »det er en lang historie« i en reklame for madleveringstjenesten Doordash for nylig – men nu er resten af reklamen kommet ud.

Dengang før VM blev reklamen afsluttet med et 'det er kompliceret. Mere senere'.

Her forsikrede Brooklyn Beckham seerne om, at han havde billetter til VM, men alligevel skulle se det hjemmefra.

Et VM, som hans fodboldlegende-far David Beckham altså allerede er godt involveret i som både deltager i åbningsceremonien og støtte på lægterne til det amerikanske landshold – foruden det engelske landshold, han selv har spillet på.

I reklamen, Brooklyn Beckham også selv har lagt på Instagram, langer han tilsyneladende ud efter sin far – igen. Foto: brooklynpeltzbeckham/Instagram/PR
I reklamen, Brooklyn Beckham også selv har lagt på Instagram, langer han tilsyneladende ud efter sin far – igen. Foto: brooklynpeltzbeckham/Instagram/PR

Men nu er hele Brooklyn Beckhams reklame blevet sendt.

Og her fortsætter den frafaldne søn sin indledende forklaring på, hvorfor han ser VM derhjemme i år.

Eller, forklaring er nok så meget sagt, for Beckham-sønnen nøjes i fortsættelsen med at give et Doordash-bud en hel sæk med billetter til VM.

»De her kan komme … et andet sted hen. Hey, læg dem nogle sjove steder,« siger Brooklyn Beckham her til madbuddet.

Brooklyn Beckham og hustruen Nicola Peltz Beckham har trukket sig fra hans kendisfamilie.
Brooklyn Beckham og hustruen Nicola Peltz Beckham har trukket sig fra hans kendisfamilie. Foto: Aude Guerrucci/Reuters/Ritzau Scanpix

Kampagnen går så ud på, at man kan gå på jagt efter og overtage Brooklyn Beckhams billetter til det aktuelle VM.

Den nu fuldendte reklame møder dog igen stakkevis af kritik i kommentarsporet. En kritik, som gentager sig fra første del af reklamen kom ud. Læs mere om det HER.