Familiedrama fortsætter: Brooklyn Beckham dukker ikke op
Harper Beckham kunne fejre sin 15-års fødselsdag med størstedelen af familien. Hendes storebror Brooklyn dukkede nemlig ikke op.

Harper Beckham kunne fejre sin 15-års fødselsdag med størstedelen af familien. Hendes storebror Brooklyn dukkede nemlig ikke op.

Familiefejden mellem David og Victoria Beckhams ældste søn, Brooklyn Beckham, og resten af familien er på ingen måde løst.
Det yngste barn i Beckham-flokken, Harper Beckham, kunne lørdag fejre sin fødselsdag, men det var ikke hele familien, der havde lyst til at fejre hende.
Ifølge Page Six, der bringer billeder fra fødselsdagsmiddagen, dukkede Brooklyn Beckham nemlig ikke op til fødselsdagen, selvom alle de andre børn og deres kærester var til stede, ligesom Victoria og David Beckham også var med.
Fødselsdagsfejringen finder sted en måned efter, at Harper forsøgte at forsone sig med Brooklyn ved at tage hen til hans hjem i Beverly Hills, Californien. Men det ser ikke ud til, at det har virket.
I januar i år kritiserede Brooklyn Beckham offentligt sin mor og far:
'Mine forældre har kontrolleret pressedækningen af vores familie hele mit liv. (...) Jeg ønsker ikke at forsones med min familie,' skrev han i en række indlæg på Instagram.
Og siden er konflikten i hvert fald ikke blevet bedre.
Hele Beckham-familien, bortset fra Brooklyn Beckham, overværede også Englands dramatiske VM-sejr over Norge i Miami.
'Sikke et øjeblik i Miami! Jeg er så stolt af holdet, der i aften nåede semifinalen i VM, og det var noget helt særligt at fejre det sammen med min familie,' skrev David Beckham på sin Instagram efter kampen.