Kunne du tænke dig at komme tæt på en, der næsten er royal?

Så koster det lige godt 200 kroner.

For Norges Prinsesse Märtha Louises mand, Durek Verrett, åbner nu op for, at sende personlige hilsner til sine fans.

Det skriver det Dagbladet.

For den 51-årige shaman har netop gjort indtog på platformen Cameo.

Her kan fans betale diverse kendte for en fødselsdagshilsen, et godt råd eller anden hilsen af personlig karakter.

Shaman Durek har flere gange vakt opsigt med sin farverige person. Foto: Heiko Junge/AFP/Ritzau Scanpix

Et fænomen, som ikke er nyt, ikke desto mindre et, som Durek Verrett nu har sluttet sig til, siger han på sin Instagram :

»Jeg er her for at støtte dig. Her skaber vi en smuk udveksling. Du støtter mig, og jeg støtter dig. Og det gør vi hos Cameo,« siger han i en video.

Tager man et hurtigt kig på platformen bevæger prisklassen for Durek Verretts ydelser mellem 200 og 900 kroner med en leveringstid på en til syv dage.

Det sker tilsyneladende fordi, at han hver dag modtager hundredvis af beskeder fra fans, der efterspørger hans vejledning:

»Grunden til, at jeg startede Cameo, er, at ikke alle har råd til en privat en-til-en- session med mig. Men folk fortjener stadig at føle sig set og støttet,« skriver Verrett i en besked til det norske medie.

Det er dog langt fra uvant for Durek Verrett at gøre sig bemærket.

Han har blandt andet tidligere hævdet, at han kan helbrede kræft, er halv reptil og kan tale med ånder.

Efter eget udsagn kan han sågar også rotere med atomkerner og elektroner og forudsige fremtiden og uddrive dæmoner.