Der opstod drama under fredagens Eurovision-prøve, da Sveriges kandidat, Felicia Eriksson, pludselig faldt om efter sin generalprøve. 

Og af den grund mødte den 24-årige svenske sanger heller ikke op til den fremmødte presse før showet. 

Det skriver Expressen

»Hun begyndte at føle sig syg og svimmel allerede i det grønne rum. Da vi kom backstage, besvimede hun,« fortæller Lotta Füreback, der er Sveriges delegationsleder til 'Eurovision', til mediet. 

Hun fortæller videre, at der var meget varmt i det grønne rum, og at sangerindens stramme tøj nok heller ikke gjorde situationen bedre. De ringede efter en læge, og Felicia Eriksson siges nu at være i bedring. 

Samtidig understreger den svenske delegationsleder, at Sveriges 'Eurovision'-håb er tilbage i form på finaledagen. 

Dramaet kommer dagen før den store finale. Tidligere på ugen var hun endnu en gang ramt af helbredsproblemer, da hun kæmpede med sin stemme. 

Lørdag løber det årlige 'Eurovision' af stablen i Østrig, hvor Danmark for første gang skal åbne finalen og være sang nummer et. 

Til trods for at Danmarks Søren Torpegaard Lund hele foråret er blevet udråbt som en af favoritterne til at vinde årets Eurovision-konkurrence, blev det torsdag aften alligevel nervepirrende i semifinalen.

Værterne fra Østrig valgte nemlig først at råbe Danmark op som det næstsidste land, hvilket tydeligt kunne se i ansigtet på Søren Torpegaard Lund, der undervejs gemte sit ansigt bag et dannebrogsflag