Eric Buaza er død. Den ikoniske stemmeskuespiller blev kun 46 år gammel.

Han stod bag legendariske karakterer som Snurre snup, Daffy And og Pelle Gris fra Looney Tunes-universet. 

Det skriver The Guardian. 

Han døde hjemme af hjerte-kar-sygdom forårsaget af forhøjet blodtryk, skriver mediet. 

I et opslag på Instagram deler familien til den afdøde stemmeskuespiller den tragiske nyhed.

»Eric Bauza, Emmy-prisvindende stemmeskuespiller og den moderne stemme bag de ikoniske Looney Tunes-figurer Bugs Bunny og Daffy Duck samt snesevis af andre elskede tegneseriefigurer, er pludselig gået bort. Flere detaljer følger,« skrives der i opslaget. 

Den afdøde Eric Buaza hyldes også af Warner Bros, hvor han arbejdede.

»Eric sagde, at det at føre den legendariske arv fra Looney Tunes videre var en af de største æresbevisninger i hans liv. Ud over sit utrolige talent var Eric en værdsat del af vores animationsfamilie. Vores tanker går til hans pårørende,« siger Channing Dungey, formand for Warner Bros. Television Group og US Networks

Han fortæller videre, at Eric Buaza altid bragte grin og glæde til millioner af mennesker verden over.