Popstjernerne Usher og Chris Brown deler scenen for tiden, men bag kulissen er stemningen alt andet end festlig.

Det skriver de amerikanske medier People og TMZ.

Usher har længe betragtet 'Loyal'-sangeren som værende egocentreret. Foto: Kevin C. Cox/AFP/Ritzau Scanpix

De to verdensstjerner er ellers blevet enige om at drage på turné sammen, men 'Yeah'-sangeren Usher har altid haft et vist horn i siden på den 37-årige Chris Brown, fortæller en kilde tæt på de to stjerner til People.

48-årige Usher har længe betragtet 'Loyal'-sangeren som værende egocentreret – og det slog da også allerede gnister ved selve åbningskoncerten på deres fælles turné 'The R&B Tour'.

Her gik showet nemlig først i gang hele 2,5 timer for sent, fordi Chris Brown mente, at fansene skulle have mere tid til at komme ind på stadion på grund af den voldsomme trafik i området. 

En beslutning, der efter sigende gjorde Usher dybt frustreret.

De to store egoer vil desuden begge have det sidste ord, når der skal træffes beslutninger omkring turnéen, fortæller kilden.

Kunstnerne har allerede været nødt til at aflyse en kommende koncert i Los Angeles, hvor rygterne svirrer om, at årsagen ganske enkelt er, at de ikke kan holde hinanden ud.

»De hader virkelig hinanden lige nu,« fortæller kilden.

Også stjernernes koncert mandag den 16. november på SoFi Stadium i Californien er blevet aflyst, ligesom deres planlagte koncert den 6. december i Miami er sløjfet.

Koncerten den 15. november står dog stadig ved magt for nu.