Ellen DeGeneres ramt af stor sorg: Bryder sammen for åben skærm
En producer på programmet 'The Ellen DeGeneres Show' er på tragisk vis gået bort.

En producer på programmet 'The Ellen DeGeneres Show' er på tragisk vis gået bort.

Hendes show er et af de største nogensinde, men nu er både Ellen DeGeneres og hendes talkshow, 'The Ellen DeGeneres Show', blevet ramt af en stor tragedie.
En tidligere producer af showet er på tragisk vis gået bort, hvilket har efterladt Ellen DeGeneres knust.
Det siger hun i en video på Instagram.
Her får tårerne frit løb, da hun beskriver, hvordan den tidligere producer Matthew Wright er gået bort.
Hun beskriver Matthew som limen, der holdt sammen på hele showet.
»Gud, han var en fantastisk fyr. Han fik mig til at grine, han overraskede mig hele tiden med de ting, han gjorde.«
»Han var klog, han var venlig … Altså, alle elskede ham. Jeg elskede ham. Og det er bare chokerende, det er chokerende,« siger Ellen DeGeneres i den sårbare video.
Hun fortæller, at de to havde planer om at arbejde sammen på endnu et projekt, der aldrig ser dagens lys, fordi han på tragisk vis gik bort.