Ekskæresten langer ud efter Halle Berry: Kræver millionerstatning
Halle Berry tabte sidste retssag til eksmanden Olivier Martinez. Nu kræver han erstatning.

Halle Berry tabte sidste retssag til eksmanden Olivier Martinez. Nu kræver han erstatning.

Der er fortsat spændinger mellem eks kendis-parret Halle Berry og Olivier Martinez.
De to blev separeret i 2016 efter et kun 3 år langt ægteskab og sidder nu i en bitter forældremyndigheds-kamp over deres fælles søn.
Nu har Olivier Martinez anmodet retten om at pålægge ekskonen betaling for hans advokatomkostninger på hele 240.000 dollars, hvilket svarer til næsten 1.600.000 kroner.
Det kan TMZ oplyse efter at have fået fat i juridiske dokumenter tilhørende sagen.
Ud over forrige beløb anmoder Martinez yderligere om 63.477,42 dollars, der svarer til lidt over 422.000 kroner. Beløbet skal ifølge Martinez dække fremtidige juridiske omkostninger relateret til forældremyndighedssagen.
I dokumenterne hævder den franske skuespiller, at han ikke selv har midlerne til at betale omkostningerne.
Anmodningen om millionbeløbet kommer i kølvandet på voldsomme beskyldninger fra Olivier Martinez.
I begyndelsen af oktober blev den Oscar-vindende skuespillerinde beskyldt for at have fysisk misbrugt deres fælles søn. En anklage der endte ud i, at Halle Berry tabte den første retssag og nu ikke længere har den primære forældremyndighed over sin søn.
Det kan du læse mere om her.