Den amerikanske skuespiller Amanda Seyfried, der især er kendt fra 'Mamma Mia'-filmene, skal skilles.

Hun har selv afsløret bruddet i en fælles udtalelse med sin nu tidligere ægtemand.

Det skriver People, der har modtaget udtalelsen.

I den lyder det fra Amanda Seyfried og Thomas Sadoski, at de går hver til sit efter ni års ægteskab.

Selve bruddet skete dog for noget tid siden, lyder det:

»Vi har været separeret et stykke tid, og det har vist sig at være det rigtige skridt for os og vores familie,« lyder det fra 40-årige Seyfried og 50-årige Sadoski.

Amanda Seyfried ses her under New York Fashion Week den 10. september. Foto: Caitlin Ochs/Reuters/Ritzau Scanpix

»Vi har hinanden for evigt – og det er GODT.«

Amanda Seyfried og Thomas Sadoski har sammen fået to børn, datteren Nina og sønnen Thomas Jr.