Måske Liam Paynes død ikke var, som man først antog.

Nye billeder fra popsangerens sidste timer i live har nemlig sat gang i nye teorier og spekulationer. 

Billederne blev i første omgang delt af Daily Mail, hvorefter flere andre medier, herunder Mirror, har fulgt trop.

Den 31-årige faldt i døden fra en altan på sit hotelværelse i Buenos Aires i 2024 og efterlod utallige fans i sorg og chok.

Billederne, som stammer fra overvågning, viser Liam Payne svinge sig i en lygtepæl uden for hotellet klokken 03.21, kort før han døde.

En unavngiven kilde tæt på efterforskningen oplyser, at netop dette billede er »meget betydningsfuldt«.

Fans stimlede sammen flere steder i verden for at mindes Liam Payne. Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

Billedet skulle angiveligt vise en væsentlig sandhed om Liam Paynes fysiske styrke. Derfor tyder det altså på, at sangeren måske snarere er styrtet i døden ved en fejl end på grund af selvmordstanker.

Den nye teori lyder altså på, at Liam Payne kunne have mistet grebet i et forsøg på at kravle over altanen.

Kort inden hans død havde han selskab af to eskortkvinder, som var ved det tidligere One Direction-medlem i to timer. De endte i en ophedet konflikt, da Liam Payne nægtede at betale de to kvinder.

Hvorvidt episoden med eskortkvinderne havde sammenhæng med popstjernens fatale færd på altanen, vides ikke.

Liam Payne efterlod sig sin kæreste og sin søn Bear, som han havde med sangeren Cheryl Cole.