Efter Kirk-udtalelser: Måtte få bodyguard
»Pludselig stod jeg i lufthavnen med en bodyguard ved siden af mig og tænkte: 'Det her er fuldstændig absurd',« siger skuespiller Amanda Seyfried.

»Pludselig stod jeg i lufthavnen med en bodyguard ved siden af mig og tænkte: 'Det her er fuldstændig absurd',« siger skuespiller Amanda Seyfried.

Amanda Seyfried sætter nu ord på den storm, der ramte hende, efter hun omtalte den afdøde aktivist Charlie Kirk som »hadefuld«.
I et interview med britiske GQ fortæller den 40-årige skuespiller, at hadet blev så voldsomt, at hun følte sig nødsaget til at få en bodyguard.
Kirk, der var en højtprofileret højreorienteret meningsdanner og grundlægger af Turning Point, blev skudt og dræbt 10. september sidste år under et arrangement på Utah Valley University i USA.
Amanda Seyfried reagerede på politikerens død i en kommentar på Instagram med ordene: 'Han var hadefuld.' Det fik flere amerikanske konservative profiler til at kritisere hende for at antyde, at drabet var berettiget.
Seyfried fortæller nu, at det, der begyndte som stærke meninger og kritiske kommentarer, udviklede sig til noget, der føltes mere seriøst.
Og til sidst blev situationen så intens, at Seyfried følte et behov for ekstra sikkerhed omkring sig.
»Pludselig stod jeg i lufthavnen med en bodyguard ved siden af mig og tænkte: 'Det her er fuldstændig absurd',« siger hun til GQ.
Efter kommentaren om Kirk valgte skuespilleren at forsvare sin udtalelse på Instagram:
'Jeg kan være kritisk over for kvindehad og racistisk retorik, samtidig med, at jeg mener, at mordet på Charlie Kirk var forfærdeligt og fuldstændig uacceptabelt,' skrev hun i september sidste år.
Over for GQ siger Seyfried, at hun ikke vil trække sine udtalelser tilbage.