Den hjerteskærende sag om Savannah Guthries forsvundne mor, Nancy Guthrie, har taget endnu en drejning.

Ifølge flere medier er kommet frem, at politiet kort efter morens forsvinden modtog en besked om, at Nancy Guthrie skulle være død. Og den besked fik tårerne frem hos den amerikanske tv-vært.

Det skriver Page Six.

Midt i tirsdagens udsendelse af NBCs morgenprogram 'Today'-show, hvor Savannah Guthrie er vært, brød hun nemlig sammen, da hun fortalte om det løsesumsbrev, som familien modtog tilbage i februar. Et brev, der angiveligt påstod, at moren var død.

»Det er usædvanligt og mildest talt uden fortilfælde at sidde her,« lyder det fra Savannah Guthrie til sine medværter.

Tv-værten peger på, at dette måske blot er en nyhedshistorie for mange i dag, men at dette handler om det liv, som hun og familien står midt i.

Nancy Guthrie, der er mor til journalist og tv-vært, Savannah Guthrie, har været forsvundet i flere måneder.
Nancy Guthrie, der er mor til journalist og tv-vært, Savannah Guthrie, har været forsvundet i flere måneder. Arkivfoto: Nbc/Reuters/Ritzau Scanpix

Både Savannah Guthrie og hendes familie er »i smerte«, fortæller hun, ifølge Page Six.

Nancy Guthrie har været savnet siden 31. januar.  

Kort efter slog politiet fast, at der sandsynligvis var tale om en kidnapning.

Det er så kommet frem, at forskellige medier i dagene efter morens kidnapning havde modtaget beskeder fra mulige bortførere.

Et hav af blomster og hilsner er lagt foran Nancy Guthries hjem i Tucson, Arizona, hvor hun tidligere på året forsvandt.
Et hav af blomster og hilsner er lagt foran Nancy Guthries hjem i Tucson, Arizona, hvor hun tidligere på året forsvandt. Foto: Joe Raedle/AFP/Ritzau Scanpix

Blandt andet skulle der være kommet et besked, der skulle lyde på et krav på et millionbeløb i bitcoin.

Kort efter skulle der være kommet endnu en besked, hvor det skulle fremgå, at Nancy Guthrie utilsigtet var død i forbindelse med bortførelsen, og at hun var blevet begravet et sted i det fri.

Alt sammen oplysninger, der ikke har været fremme før nu. 

Siden morens forsvinden har efterforskningen været massiv, men uden de store gennembrud.

Dette foto fra 10. februar 2026 viser et overvågningsbillede af en person iført elefanthue uden for Nancy Guthries hoveddør.
Dette foto fra 10. februar 2026 viser et overvågningsbillede af en person iført elefanthue uden for Nancy Guthries hoveddør. Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix

I håbet om at få hjælp fra offentligheden har myndighederne tidligere offentliggjort flere overvågningsoptagelser fra morens adresse. På billeder fra optagelserne kan man se maskeret mand bevæge sig rundt på Nancy Guthries bolig på den aften, hvor hun forsvandt.

Ingen er dog endnu ikke hverken sigtet eller anholdt i sagen.