Efter 29 års ægteskab: Undskyld, skat
Sylvester Stallone har én ting, han gerne ville gøre om.

Sylvester Stallone har én ting, han gerne ville gøre om.

Sylvester Stallone henvendte sig pludselig direkte til sin hustru midt i tv-interviewet.
»Åh, jeg fortryder det så meget. Og jeg er ked af det, skat,« sagde han.
Ifølge People udspillede seancen sig i programmet 'CBS Sunday Morning', hvor skuespilleren blev stillet et af de sværere spørgsmål.
Han blev bedt om at forholde sig til, om der mon var noget i hans liv, som han har fortrudt og gerne ville gøre om.
Og det var der. Relateret til hustruen, Jennifer Flavin.
»Jeg ville ønske, at jeg havde giftet mig med min hustru otte år tidligere,« sagde Sylvester Stallone:
»Jeg var sådan en idiot og udskød bare tingene. Og faktisk lærer jeg stadig rigtigt meget om forhold.«
Parret har været gift i næsten 30 år, men det kunne altså have været i endnu længere tid.
Sylvester Stallone og Jennifer Flavin mødte hinanden i 1988, men de blev først gift i 1997.
Umiddelbart inden var han kortvarigt gift med danske Brigitte Nielsen. De blev skilt i 1987.