Søndag har bryllupsklokkerne ringet for popstjernen Dua Lipa og Callum Turner. 

De er ifølge The Sun blevet gift i London under en intim ceremoni.

Den albansk-engelske sangerinde og Hollywood-skuespilleren udvekslede bryllupsløfter på rådhuset, hvor de var omringet af en lille håndfuld venner og familie. 

Da parret trådte ud fra rådhuset blev de mødt af otte nære, der kastede konfetti på dem, inden de smuttede ind i en sort bil.

'Levitating'-sangeren og Callum Turner påbegyndte deres forhold i 2024, og i juni 2025 bekræftede det glade par deres forlovelse. 

Den intime rådhusceremoni er blot begyndelsen for Dua Lipa og Callum Turners bryllupsfejring. 

Ifølge The Sun, har parret planlagt en flerdages bryllupsfest på Sicilien i Italien, hvor stjerner som Charli XCX og Tove Lo angiveligt er på gæstelisten.

Callum Turner og Dua Lipa besøgte for nylig den danske hovedstad, da de blev spottet i de københavnske gader.