Dolly Parton aflyser tour: Sådan går det med helbredet
Der er både godt og dårligt nyt fra '9 to 5'-stjernen.

Der er både godt og dårligt nyt fra '9 to 5'-stjernen.

I december måtte den 80-årige countrylegende Dolly Parton trække stikket og aflyse et show i Las Vegas.
Og nu deler hun nyt i en video på sine sociale medier – og der er både godt og dårligt af slagsen for Jolene-sangerindens fans verden over.
»Den gode nyhed er, at jeg reagerer rigtig godt på medicin og behandlinger, og jeg får det bedre hver dag.« sagde Parton i sin video.
Men Dolly Partons dårlige nyhed er, at »det vil tage lidt tid«, før hun er »oppe på sit sceneniveau«, så hun aflyser sin planlagte tour med seks shows under navnet 'Dolly: Live in Las Vegas', som skulle være foregået i september.
»Jeg er virkelig ked af det, og jeg kommer til at savne jer alle, der havde billetter til at se mig i Las Vegas. Nå, kom endelig til Vegas og hav det sjovt … Og vi ses engang senere,« siger hun og fortsætter:
»Jeg har det rigtig godt, og de forsikrer mig om, at alt, hvad jeg har, kan behandles, så jeg vil bare have, at du skal vide, at jeg takker dig for at stå ved min side, og at jeg altid vil elske dig.«
Dolly Parton åbner ovenikøbet op om tabet af sin mand, Carl Deans, der gik bort i marts 2025 i en alder af 82.
»Mange af jer har været bekymrede for mig og Carl, og I var så fantastiske omkring det,« sagde hun.
Hun fortæller, at hun især har haft det svært omkring højtiderne, på Carl Deans dødsdag og på parrets bryllupsdag.