Den berømte guitarist Tony Thorpe er død
Den britiske guitarist blev 80 år.

Den britiske guitarist blev 80 år.

Den britiske guitarist Tony Thorpe er død.
Det skriver det engelske medie Lancaster Telegraph.
»Det er med stor sorg, at vi officielt meddeler Anthony John Thorpes bortgang. Han var far for Clay, ægtemand for Shirle, ven for mange og mentor for utallige musikere, både unge og gamle,« sådan lød en officiel meddelelse, ifølge mediet.
Guitaristen er blandt andet kendt for at have været med til at stifte bandet 'The Rubettes' tilbage i halvfjerdserne.
Bandet havde ikke mindre en ni top 40-singler og er nok mest kendt for hittet 'Sugar Baby Love'.
Nummeret 'Sugar Baby Love' fra 1974 var både bandets første og største hit.
Ifølge mediet begyndte Tony Thorpe at spille guitar og trommer i en alder af bare 11 år.
Tony Thorpe blev 80 år og skulle være fyldt 81 senere på måneden.