Den ikoniske tidligere britiske fodboldspiller David Beckham bliver nu til en figur i det populære videospil Fortnite. 

Her kan spilleglade typer glædeligt nu iklæde deres figur et såkaldt 'skin' som fodboldstjernen. 

Det skriver The Independent. 

David Beckham vil være en del af spillets Icon Series, som er en række af kendte mennesker, der er blevet lavet til spilbare karakterer i spillet. 

Den britiske fodboldstjerne er dog ikke den eneste berømthed, som Fortnite-spillere kan spille som. Stjerner som Travis Scott, Eminem, Sabrina Carpenter og Harry Kane er også en del af Icon-serien. 

Beckham vil dog kunne spilles med enten iført fodboldtøj eller et mørkt jakkesæt, som han ofte optræder med i offentligheden. 

Dog er der også en helt tredje mulighed. 

Du kan nemlig spille med den 51-årige sportsstjerne uden trøje på, hvor hans brysttatovering, som han har i virkeligheden, lyser op i spillet, når man eliminerer en modstander i spillet. 

»Det har været fantastisk at arbejde sammen med dem om at skabe noget, der fejrer min karriere både på og uden for banen,« udtaler han til mediet. 

Fortnite er udviklet af firmaet Epic Games og har siden sin udgivelse været en kæmpe succes. Det vil være muligt at købe David Beckhams skin i Fortnite fra 18. juli i år.