Datteren deler nyt om Bruce Willis' sygdom
Ifølge datteren viser hendes far nye sider af sig selv som følge af sygdommen.

Ifølge datteren viser hendes far nye sider af sig selv som følge af sygdommen.

Bruce Willis har spillet nogle af de største roller i Hollywood.
Men for fire år siden måtte han som 67-årig trække stikket som skuespiller, efter han fik stillet diagnosen 'frontallapsdemens'.
Verdensstjernen forsvinder lidt efter lidt for øjnene af sin familie, men efter omstændighederne er datteren Rumer Willis glad for at være så tæt på sin far.
Det fortæller hun i podcasten The Inside Edit.
»Jeg er så taknemmelig for, at jeg får lov til se den side af ham. Selvom det er anderledes nu, er jeg så taknemmelig,« siger datteren Rumer Willis.
Hun fortæller, at hendes far har ændret sig som følge af sygdommen.
»Han har altid været lidt af en machofyr. Men nu er der en slags … skrøbelighed er ikke det rigtige ord, men bare en ømhed, som han på en måde måske ikke ville have tilladt sig selv at vise ellers,« siger Rumer Willis.
Bruce Willis' kone har tidligere åbnet om sin mands helbred, hvor hun fortalte, at han ikke selv ved, at han er dement. Læs mere om det HER.