Datter tager Kidmans parti: Fravælger Keith Urban efter skilsmisse
Nu tager kendisparrets skilsmisse en ny drejning, efter at parrets datter, Sunday, har vakt opsigt.

Nu tager kendisparrets skilsmisse en ny drejning, efter at parrets datter, Sunday, har vakt opsigt.

Nicole Kidman og Keith Urbans brud er bestemt ikke gået ubemærket hen, siden parret annoncerede deres skilsmisse i efteråret sidste år.
Og nu tager sagen endnu en drejning.
Allerede i sidste måned vakte ex-parrets datter og model, 17-årige Sunday Rose Kidman Urban, opsigt, da hun gav interview med Elle Australia, hvor hun roste sin mor, mens hun afviste at tale om sin far.
Det fik rygterne om en splittet far-datter relation til at svirre.
Nu er der så blevet hældt endnu mere benzin på bålet, efter at Sunday Rose for nylig er stoppet med at følge sin far på Instagram, skriver Daily Mail.
Ifølge mediet sker det, efter at countrysangeren, siden bruddet med Nicole Kidman, angiveligt er begyndt at date den 26-årige countrystjerne Karley.
Et forhold, der bestemt ikke har bidraget positivt til forholdet mellem far og datter, hævder en kilde til Daily Mails kendisreporter, Rob Shuter.
Sunday Rose skulle angiveligt have nægtet at møde farens nye kæreste.
»Pigerne er virkelig fokuserede på mor lige nu. De vænner sig til alle forandringerne, og det er naturligt, at de vil beskytte deres plads,« fortæller kilden.