Flammerne har et hårdt greb om store dele af Europa.

Og nu har flammerne også nået kendisparret George og Amal Clooneys hjem i Frankrig.

Det skriver mediet People.

De har derfor være nødsaget til at evakuere deres hjem i kølvandet på de voldsomme naturbrande, der raserer landet.

Boligen ligger i byen Brignoles i Provence-Alpes-Côte d'Azur-regionen i Frankrig.

Det er et af områderne, der den seneste tid har været ramt af skovbrande, som spreder sig i både Frankrig, Spanien, Italien og Grækenland

Clooney-parret har bekræftet evakueringen af deres hjem, som de deler med deres 9-årige tvillinger, Ella og Alexander.

I et brev skriver de til borgmesteren i Brignoles:

»Kære Didier, på nuværende tidspunkt aner vi ikke, om vores smukke hjem overlever denne forfærdelige tid,« lyder brevet indledningsvist.

Det fortsætter:

»Imens vi evakuerer Brignoles, vil vi gerne understrege to ting. For det første håber vi, at du og indbyggerne i vores by er i sikkerhed, og for det andet er Amal og jeg forpligtet til at sikre, at uanset hvad der sker med vores landsby, er vi en del af dette samfund, og vi vil være med til at gøre det hele.«

George Clooney og hustruen har tidligere fortalt, at de har rykket deres primære bopæl til en gård i Frankrig. Derudover har de boliger i England, Italien og USA.