Rygterne har forfulgt Michael Jackson siden 90erne.

Men en af de dokumentarister, der har sat fokus på anklagerne om overgreb mod børn begået af poplegenden, er ikke i tvivl.

Michael Jackson gik bort i 2009.
Michael Jackson gik bort i 2009. Foto: Toshifumi Kitamura/AFP/Ritzau Scanpix

For regissøren Dan Reed – der står bag HBO-dokumentaren 'Leaving Neverland' – slår fast, at han mener, at Michael Jackson »var en meget ækel mand, som skadede mange børn« gennem særligt »seksuelle overgreb«.

»Jeg lærte, at Michael Jackson havde sex med små drenge. Det er det, jeg lærte,« siger han bastant i The Hollywood Reporter.

For gennem sit arbejde med den prisbelønnede dokumentar, som Jackson-familien siden har indgået forlig for at få fjernet fra HBO, forsvandt hans tvivl om anklagerne om overgreb, som Michael Jackson aldrig selv har erkendt.

»Denne her fyr var værre end Jeffrey Epstein,« påstår Dan Reed nu med samlingen til den afdøde seksualforbryder og finansmand, der skulle have op mod 150 unge kvinders krænkelser på samvittigheden.

Jeffrey Epstein døde, mens han sad fængslet i 2019, hvor han afventede dom i en sag om sextrafficking af mindreårige piger.
Jeffrey Epstein døde, mens han sad fængslet i 2019, hvor han afventede dom i en sag om sextrafficking af mindreårige piger. Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix

Han mener ligeledes, at det har været Michael Jackson bugnende pengepung – med fortsat populær musik bag sig – der har ladet ham »slippe uden om« straf og fordømmelse, blandt andet ved at betale aggressive og ressourcestærke advokater.

Modsat har boet efter Michael Jackson kaldt Dan Reeds dokumentar 'Leaving Neverland' for »komplet ensidet« og »fiktion«.

De har dog endnu ikke kommenteret regissørens nye beskyldninger.

Snart udkommer en ny film om Michael Jackson, som tværtimod er blevet anklaget for at ignorere de mange overgrebsanklager, som poplegenden har været omgærdet af – og derfor stiller Dan Reed sig altså frem igen nu i The Hollywood Reporter.

Men flere af Michael Jacksons efterladte er altså stadig splittede over filmen. Læs mere om det HER.