Bryan Adams nægter: Vil ikke gifte sig
Den canadiske verdensstjerne plejer at holde privatlivet tæt på kroppen. Nu giver han et sjældent indblik.

Den canadiske verdensstjerne plejer at holde privatlivet tæt på kroppen. Nu giver han et sjældent indblik.

Den verdenskendte rockmusiker Bryan Adams har hyldet kærligheden i et utalt af globale hits.
Men nu afslører 'Summer of '69'-sangeren, at han tilsyneladende ikke ønsker forevige kærligheden ved et alter.
I et interview i det østrigske radioprogram 'Frühstück bei mir' (Morgenmad med mig, red.) på kanal Ö3 fortæller den ellers notorisk private superstjerne nemlig om sine overvejelser om ægteskab.
Højst overraskende kommer det nemlig aldrig til at ske, fortæller han ifølge det tyske medie Gala.
»Fordi jeg ikke tror på kirken. Derfor tror jeg heller ikke på dette sakramente,« forklarede ifølge mediet.
Den 66-årige sanger har da heller aldrig sat en ring på sin partner, Alicia Grimaldis, finger.
De mødtes for år tilbage, da hun dengang fungerede som hans personlige assistent.
Siden har de sammen fået døtrene Mirabella Bunny og Lula Rosylea, der er henholdsvis 15 og 13 år gammel.
Og med to teenagedøtre i hjemmet, er han ikke den, de ser allermest op til:
»Alt, hvad jeg gør, er pinligt,« griner den stjernen og tilføjer, at hans døtre hellere ville lytte til Taylor Swift end til hans musikkatalog.
Inden den canadiske musiker blev far til to dannede han for år tilbage par med en dansker.
Han var nemlig i et forhold med den danske model Cecilie Thomsen.
Læs mere om det HER.