Brooklyn Beckham får kritik: Bruger familiekonflikt i VM-reklame
Familiefejden mellem Brooklyn Beckham og hans berømte forældre, David og Victoria Beckham, ser ud til at have fået nyt liv.

Familiefejden mellem Brooklyn Beckham og hans berømte forældre, David og Victoria Beckham, ser ud til at have fået nyt liv.

I en ny reklame for madleveringstjenesten DoorDash op til VM i fodbold 2026 sidder Brooklyn Beckham hjemme i sofaen og forklarer, hvorfor han ikke er til stede ved turneringen.
»Du tænker sikkert på, hvorfor jeg ser VM 2026 hjemmefra,« siger han i reklamen og tilføjer:
»Det er en lang historie.«
Kort efter vises teksten 'It's complicated. More soon.' på skærmen, hvilket flere medier og fans tolker som en klar hentydning til den opsigtsvækkende konflikt med resten af Beckham-familien.
Det skriver Daily Mail.
Reklamen kommer få dage efter nye historier om den anspændte relation mellem Brooklyn og familien.
Senest har hans 14-årige søster Harper angiveligt forsøgt at genoptage kontakten ved at besøge hans hjem i Los Angeles uden held.
På sociale medier har reklamen udløst kritik fra flere fans, som beskylder Brooklyn Beckham for at udnytte familiedramaet til at skabe opmærksomhed omkring sig selv.
Andre roser ham dog for at møde den langvarige konflikt med humor.
Om reklamen er et uskyldigt glimt i øjet eller en bevidst hentydning til familiefejden, er ikke blevet bekræftet.
Men timingen får flere britiske medier til at spekulere i, om Brooklyn Beckham nu selv spiller en aktiv rolle i det drama, der længe har omgivet familien.