Britisk tv-stjerne er blevet skilt i al hemmelighed efter 15 års ægteskab
Den tidligere BBC-vært Ortis Deley bekræfter skilsmissen fra hustruen efter 15 års ægteskab. På Instagram beskriver han det seneste år som det hårdeste i sit liv.
Den tidligere BBC-vært Ortis Deley bekræfter skilsmissen fra hustruen efter 15 års ægteskab. På Instagram beskriver han det seneste år som det hårdeste i sit liv.
Det har været det hårdeste år i hans liv.
Nu afslører den tidligere BBC-vært Ortis Deley, at han i al hemmelighed er blevet skilt fra sin hustru gennem 15 år.
Den 53-årige tv-vært delte nyheden på Instagram, hvor han offentliggjorde et skærmbillede af en e-mail fra de britiske myndigheder i forbindelse med skilsmissen.
Her fremgår det, at han nu kan gå videre til næste fase af skilsmisseprocessen og søge om en såkaldt betinget skilsmissebevilling.
Det er en juridisk afgørelse, hvor retten bekræfter, at der ikke er noget til hinder for, at skilsmissen kan gennemføres.
Ortis Deley blev gift med Rachel Deley i 2011. Sammen har parret to børn, Phoenix og Quincy.
I opslaget lægger den tidligere tv-vært ikke skjul på, hvor hårdt det seneste år har været.
Han fortæller, at han stadig arbejder på at komme sig oven på bruddet, og at terapi har været en vigtig hjælp.
»Det har været det hårdeste år i mit liv, fordi jeg aldrig havde forestillet mig, at dette skulle blive et kapitel i min livshistorie,« skriver han på Instagram.
Han takker samtidig familie og venner for deres støtte gennem den svære tid.
Ortis Deley er især kendt for sin tid som vært på BBC-programmet 'Short Change' og underholdningsprogrammet 'The Gadget Show'.
Han fik sit gennembrud på tv i programmet 'Bling Date' og har siden haft en lang karriere som både skuespiller og tv-vært.
Han har blandt andet medvirket i filmen 'Derailed' fra 2006 med Jennifer Aniston og haft roller i de britiske tv-serier 'Doctors' og 'The Bill'.
Efter skilsmisseopslaget har flere kendte kolleger sendt ham støtte i kommentarsporet på Instagram.