»Jeg har aldrig delt det her … før nu.«

Således indleder countrymusikeren Billy Ray Cyrus et opslag på Instagram om sin afdøde »søster« og »helt« Dolly Parton.

Billy Ray Cyrus er countrystjerne og nær ven af Dolly Parton, som han gjorde til gudmor for sin ældste datter, musikeren Miley Cyrus. Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

For her afslører Billy Ray Cyrus altså et hemmeligt og personligt brev, som han fik fra hende helt tilbage i 1992 under den spæde start af sin karriere – og deres siden mangeårige samarbejde.

»Jeg er stolt af alt det, der sker for dig nu. Jeg synes også, du er speciel. Jeg ønsker dig endnu mere i de kommende år,« kan man således skimte i brevet med Dolly Partons håndskrift, som Billy Ray Cyrus nu deler.

Dagen for opslaget er da også speciel. 

Herunder kan du se det hemmelige brev fra Dolly Parton. Artiklen fortsætter efterfølgende.

For Billy Ray Cyrus var fredagen nemlig »den rigtige dag at dele« brevet, han kalder for en af sine »mest skattede ejendele«, da det var international Dolly Parton-dag.

Brevet har Billy Ray Cyrus ellers holdt hemmeligt i de sidste tre årtier, siden han modtog det kort efter sit gennembrud med singlen 'Achy Breaky Heart'.

Efterfølgende samarbejdede han og Dolly Parton på hendes sang 'Romeo', og et mangeårigt samarbejde og venskab tog fart.

Ikke mindst blev Dolly Parton gudmor for Billy Ray Cyrus' ældste datter, musikeren Miley Cyrus, ligesom hun fik sin egen rolle i deres fælles Disney-program 'Hannah Montana'.

Dolly Parton havde blandt andet sin egen rolle i Billy Ray Cyrus og datteren – hovedrollen – Miley Cyrus' Disney-serie 'Hannah Montana'. Foto: Disney Channel / PR

Dolly Parton gik bort i slutningen af august som 80-årig efter en hemmelig kamp mod kræft, som hun end ikke fortalte sin nærmeste om. 

For nylig blev det dog afsløret, at hun allerede et år før sin død forsøgte sig med eksperimentel behandling i Tyskland. Læs mere om det HER.