Ben Afflecks mors dødsårsag offentliggjort: Fik sit sidste ønske opfyldt
Hun var på besøg hos kendissønnen, da hun gik bort, står det nu klart.

Hun var på besøg hos kendissønnen, da hun gik bort, står det nu klart.

Skuespillerne Ben og Casey Affleck mistede i juni deres mor, Chris Anne Affleck, der blev 83 år.
Nu er flere detaljer blevet offentliggjort om dødsfaldet.

Det amerikanske medie People skriver, at de har set dødsattesten, der viser, at 83-årige Chris Anne Affleck gik bort som følge af hjertestop, mens hun »besøgte sin søns hjem«.
Ifølge US Weekly er der tale om Ben Afflecks hjem i Los Angeles.
Dog havde Chris Anne Affleck et sidste ønske, der omhandlede kendissønnen Casey Affleck.
I dødsannoncen lød det nemlig, at »hendes største ønske« var at nå at se Casey Afflecks yngste søn, 18-årige Atticus Affleck, som student og dermed »leve til at se hendes barnebarn blive færdig med gymnasiet«.

»Hun døde fredfyldt i sin søvn to dage senere,« lyder det i dødsannoncen.
Chris Anne Affleck var desuden diagnosticeret med kræft i bugspytkirtlen og havde fået at vide, at hun kun havde få måneder tilbage at leve i. Læs mere om det HER.