BBC-ikon indrømmer: Havde voldsomt alkoholmisbrug
Ross Kemp afslører også, hvad der reddede ham.

Ross Kemp afslører også, hvad der reddede ham.

Alt har ikke været, som det så ud på skærmen.
I hvert fald ikke for den britiske BBC-skuespiller Ross Kemp.
Det siger han i et podcasten 'Joe Marler Will See You Now', skriver Mirror.
Bag facaden kæmpede Ross Kemp nemlig en skjult kamp.
Kampen mod alkohol.
I podcasten afslører han faktisk, at han blev »stærkt afhængig« af alkohol og decideret brugte det til at »selvmedicinere« sig selv, ifølge Mirror.
Han løfter samtidig sløret for, hvad der reddede ham.
Nemlig sine børn, som har været med til at hjælpe ham med problemet.
Han tilføjer dog også, at han ikke helt har opgivet alkohol, og når han i podcasten bliver spurgt, om han nu har fået sit alkoholforbrug under kontrol uden at blive helt ædru, er svaret:
»Jeg kan godt lide at tro det, ja, men hvem ved?«
Ross Kemp blev for de fleste kendt som Grant Mitchell i BBC-sæbeoperaen 'EastEnders' i 1990erne.
Skuespilleren har fire børn.
Hans ældste søn har han sammen med sin tidligere partner, makeupartisten Nicola Coleman.
De tre andre børn har han med sin nuværende hustru, Renee O'Brien.