Anne Hathaway bryder ud i tårer på tv
Et rørende øjeblik udspiller sig for rullende kameraer mellem skuespillerinden og hendes kollega Whoopi Goldberg.

Et rørende øjeblik udspiller sig for rullende kameraer mellem skuespillerinden og hendes kollega Whoopi Goldberg.

Anne Hathaway kan ikke holde tårerne tilbage.
I det nye afsnit af det populære amerikanske tv-show 'The View' er skuespilleren nemlig inviteret ind i studiet hos værten, skuespilleren Whoopi Goldberg.

Og her udspiller der sig et rørende øjeblik, som efterlader 43-årige Anne Hathaway i tårer for rullende kameraer.
»Anne Hathaway, det har været vidunderligt at se dig. Det har været vidunderligt at se dig vokse op. Og du har bare blomstret, forvandlet dig til denne her skønne skuespillerinde,« lyder de rosende ord fra 70-årige Whoopi Goldberg.
»Nej, hold op,« svarer Anne Hathaway, mens tårerne presser sig på, så hun må dække sit ansigt med hænderne.
'The Devil Wears Prada'-stjernen understreger også, at hendes emotionelle reaktion ikke skyldes hendes igangværende graviditet med sit tredje barn.

»Jeg ved ikke engang, hvad jeg skal sige, tak! Du ved, hvordan jeg har det med dig,« lyder det videre fra Anne Hathaway til Whoopi Goldberg.
Det er kun få dage siden, Anne Hathaway afslørede, at hun trods lave forventninger var blevet gravid igen for tredje gang som 43-årig. Læs mere om det HER.