At være bange for at dø er nok en ret universel frygt, der bor i os alle. Men også noget, der kan være svært at tale om. 

Men det gør Hollywood-stjernen Angelina Jolie.

Faktisk fortæller hun ret åbnet om det i et interview med Variety.

I øjeblikket er Angelina Jolie nemlig aktuel med den nye film 'Couture', hvor den 51-årige skuespiller har karakteren som en filmskaber, der er ramt af brystkræft.

Noget, der ligger hendes hjerte nær.

Tilbage i 2007 mistede hun nemlig sin mor, Marcheline Bertrand, der i en alder af kun 56 år døde efter kræft i bryst- og æggestokkene.

Selv samme sygdom, som også skuespillerens bedstemor mistede livet til.

Selvom Angelina Jolie ikke selv har været ramt af den frygtede sygdom, så er hun bærer af det såkaldte BRCA1-gen, der øger ens risiko for at udvikle kræftformen. Derfor gennemgik skuespilleren også tidligere en forebyggende operation for at forhindre netop dette.

Men hele familiens sygdomsforløb er noget, der har sat hendes egne overvejelser om døden i gang.

»Jeg tror, at efter at have mistet min mor ung og aldrig mødt min bedstemor, har jeg aldrig levet med følelsen af, at jeg ville få et langt liv,« fortæller hun ifølge Variety.

Angelina Jolie peger på, at hun netop selv allerede er forbi den alder, hvor hendes mor fik den skræmmende diagnose.

Og derfor kan det være svært at leve i nuet, uddyber hun.

Disse overvejelser og tanker påvirker også, hvordan hun opdrager sine egne børn:

»Jeg opdrager mine børn næsten med at forberede dem på mit fravær og ikke så meget med at forberede på at blive bedstemor.« 

Angelina Jolie har i alt seks børn sammen med sin eksmand, skuespilleren Brad Pitt.

Filmen 'Couture' har premiere i biograferne den 26. juni.