Afslører: Netflix-stjerne er blevet gift
»Senere den aften bekendte han sine følelser. Vi har været sammen lige siden.«

»Senere den aften bekendte han sine følelser. Vi har været sammen lige siden.«

Du har formentlig hørt hende synge – måske uden at vide, at det er hende.
Nu er den sydkoreansk-amerikanske sanger Ejae, som især er kendt for Netflix-hittet 'KPop Demon Hunters', blevet gift.
Det afslører det amerikanske magasin Vogue, som var til stede under brylluppet.
Selve vielsen fandt sted den 17. oktober, hvor Ejae – med det borgerlige navn Kim Eun-jae – sagde 'ja' til sin udkårne, produceren og computerprogrammøren Samuel Kim, ved en ceremoni i den sydkoreanske hovedstad, Seoul.
Deres forhold begyndte i 2017, hvor en fælles bekendt arrangerede en sangskriversession for de to.
Til at begynde med holdt de det professionelt, men Ejae fortæller til Vogue, at det ændrede sig en aften, hvor de var ude for at høre Sams bofælles band spille.

»Senere den aften bekendte han sine følelser. Vi har været sammen lige siden,« fortæller den 34-årige sanger til Vogue.
Ejae er særligt kendt for at lægge sangstemme til karakteren 'Rumi' i den animerede Netflix-film 'KPop Demon Hunters', der blev et verdensomspændende hit, efter den udkom i 2025.
Særligt har netop sangene fra filmen, som den fiktive gruppe Huntrix fremfører, fået stor opmærksomhed.
Især endte sangen 'Golden', som Ejae udover at være med til at synge selv var med til at skrive, endte med at vinde adskillige priser. Herunder en Oscar og en Grammy.