Aflyst og nægtet adgang: Her er årsagen
En længe ventet Kanye West-koncert blev aflyst. Nu afslører en topperson i regeringen hvorfor.

En længe ventet Kanye West-koncert blev aflyst. Nu afslører en topperson i regeringen hvorfor.

Den amerikanske rapper Ye, tidligere kendt som Kanye West er nærmest blevet persona non grata i Rusland.
Den kontroversielle 49-årige musiker skulle have optrådt i Sankt Petersborg, men det er nu aflyst.
Og han må aldrig nogensinde optræde i en anden russisk by.
Det siger den russiske udenrigsministerielle talsperson, Maria Zakharova, ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Årsagen er simpel.
Fordi han har gjort sig skyldig i at hylde nazisme, Hitler, antisemitisme og racisme.
The Moscow Times skriver også, at aflysningen angiveligt fulgte efter et telefonopkald »oppefra«, hvilket tyder på, at den russiske regering kan have grebet direkte ind.
Spillestedet i Sankt Petersborg, hvor Kanye West skulle have spillet, trak sig, få dage efter at billetterne blev sat til salg. Det førte efterfølgende til flere ugers usikkerhed om, hvorvidt koncerterne ville blive afholdt.
'Venner, det er med oprigtig beklagelse, at vi meddeler, at Ye-koncerterne i Sankt Petersborg ikke vil finde sted på de planlagte datoer,' skriver Say Agency i udtalelsen og tilføjer:
'Vi vil snarest offentliggøre nærmere om vilkårene for refundering.'