Italien har aflyst to koncerter med de amerikanske rappere Kanye West og Travis Scott, som skulle have fundet sted i juli i den norditalienske by Reggio Emilia.

Det oplyser myndighederne lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Kanye West på Roskilde Festival tilbage i 2006.
Kanye West på Roskilde Festival tilbage i 2006. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Kanye West, også kendt som Ye, har oplevet flere aflysninger af koncerter i Europa den seneste tid.

Det sker, efter han er kommet med flere antisemitiske udtalelser og kommentarer, hvor han blandt andet roser Adolf Hitler.

Ye har undskyldt for tidligere udtalelser.

Kanye Wests seneste koncert i Danmark fandt sted tilbage i sommeren 2014, hvor han som en del af sin 'Yeezus Tour' optrådte i Forum i København.