155 millioner svenske kroner til hver.

Så stor en sum arver Abba-ikonet Björn Ulvaeus døtre efter deres mor.

Lena Ulvaeus døde i januar i år efter flere års sygdom, og hun efterlader altså en betydelig formue til sine døtre.

Det skriver den svenske avis Expressen.

Tilbage i 2003 fik hun konstateret en uhelbredelig form for lymfatisk leukæmi, og hun har tidligere fortalt om det chok, som både hun og Björn blev ramt af, da sygdommen blev konstateret. 

»Vi pakkede sammen, både Björn og jeg. Vi greb bare fat i hinanden. Da vi kom ud derfra, var vi lamslåede. Det har været en lang proces at bearbejde nyheden,« fortalte Lena Ulvaeus dengang.

Hun og Björn Ulvaeus var gift i 41 år, men gik fra hinanden i 2019. 

De bevarede dog et nært venskab efter skilsmissen.

I januar døde hun. 76 år gammel.

»Jeg savner hende meget. Det er meget trist, at hun er død. Jeg tænker ofte på hende, selvom vi blev skilt for fire år siden. Og jeg tænker på vores børn Emma og Anna i denne sorgens tid,« sagde Björn Ulvaeus til Expressen umiddelbart efter dødsfaldet i vinter. 

Efter skilsmissen mod modtog Lena Ulvaeus mindst 50 millioner svenske kroner, da parrets fælleseje løber op i mindst 100 millioner kroner.

Blandt de aktiver, der var anført i parrets ægtepagt fra 2013, var et hus, et sommerhus samt kunst, biler og både.

Nu er boet efter Lena Ulvaeus opgjort, og døtrene deler altså formuen mellem sig. 

Størstedelen af arven består af aktier i Kopparnäset AB, som har rettighederne til Abbas musikkatalog samt musicalerne 'Chess', 'Kristina från Duvemåla' og 'Mamma Mia.'

Derudover er der to livsforsikringer på 110 millioner. 

I alt deler døtrene 310 millioner svenske kroner.