Utilsigtet alkoholforgiftning.

Det blev slået fast som dødsårsagen, efter den engelske musiker Amy Winehouse blev fundet død i sit hjem i London 23. juli i 2011. 

Den prisvindende britiske sangerinde Amy Winehouse var kendt og elsket for sin specielle stemme og stil, der bedst kan beskrives som en mellemting mellem soul og jazz. Her optræder hun til Glastonbury Festival i Somerset i det vestlige England i 2008. Foto: Luke Macgregor/Reuters/Ritzau Scanpix

Fundet med en promille over 4, drak den 27-årige verdensstjerne sig i koma og siden døden som enden på flere år med alkoholmisbrug.

På det, der er 15 års dagens for Amy Winehouses død, åbner hendes mor nu op om datterens misbrug.

Og ifølge 72-årige Janis Winehouse, så var årsagen bag Amy Winehouses misbrug, der endte med at tage livet af 'Back to Black'-stjernen, at hun blev et »offer for sin egen succes«.

Det siger hun i et stort, sjældent interview i det britiske medie Paper.

Amy Winehouses forældre, far Mitch Winehouse og mor Janis Winehouse, afslører deres verdenstjernedatters voksfigur på Madame Tussauds i London i 2008. Foto: Daniel Deme/EPA/Ritzau Scanpix

For Janis Winehouse vidste godt, at hendes datter havde et misbrug, man ikke »bare kunne stoppe«.

»Hun var faktisk nervøs. Hun havde ikke selvtillid. Derfor alkoholen. Jeg tænker, det er det samme med mange, mange misbrugere af alkohol. Alkoholen tager smerten væk. Og det er den forfærdelige ting med afhængighed,« lyder det fra Janis Winehouse.

»Folk forstår det ikke. Du kan ikke stoppe, fordi din krop siger, at du har brug for det.«

For ifølge sin mor, så ønskede Amy Winehouse aldrig selv hverken rigdommen eller berømmelsen. Og ingen i familien havde nogen erfaring med alkoholmisbrug, da det gik galt for verdensstjernen.