Evigt unge Sussi & Leo fylder begge 60 år og fejrer det ved at tage ud at spille. BT tog til koncert og besøgte parret i deres hjem.
Han skriver splatterromaner under pseudonym. Hun maler erotisk kunst. Han er Sussi, og hun er Leo. Sammensatte personligheder, der altid er sammen. Selvfølgelig også i denne weekend hvor de begge fylder 60 år og fejrer bryllupsdag nummer 34.
De har været kærester lige siden sommerferien mellem 8. og 9. klasse, og de har spillet musik sammen endnu længere. De har aldrig været fra hinanden i mere end en uge og rejser sjældent længere væk til udlandet, end når de kører et smut over grænsestregen for at proviantere hos Fleggaard.
Alligevel udvikler deres forhold sig hele tiden, og det samme forsøger de at få musikken til. Det kan dog være lidt af en udfordring at få sneget mange nye numre ind i repertoiret, når det trofaste publikum igen og igen, aften efter aften, kræver klassikere som ’Smoke on the Water’, ’Bad Moon Rising’, ’Himmelhunden’ og ’Smilende Sussi’.
Numre, som Sussi & Leo selv sørgede for at gøre sig verdensberømte i Danmark med, da de i sin tid kickstartede karrieren på værtshuset Skansen i Skagen, hvor de fra begyndelsen af 1980’erne spillede for fulde huse i imponerende 23 år træk, inden de selv sagde stop.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS OG LÆS hele reportagen og interviewet med Sussi & Leo. Forstå deres fantastiske og symbiotiske forhold til hinanden.
Det får du i denne PLUS-pakke:
- Artikel: Vi spiller til vi dør
- Billedserie med Sussi & Leo
- Fakta: Det vidste du ikke om Leo...
- Fakta: Det vidste du ikke om Sussi...
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Evigt unge Sussi & Leo fylder begge 60 år og fejrer det ved at tage ud at spille. BT tog til koncert og besøgte parret i deres hjem.
Han skriver splatterromaner under pseudonym. Hun maler erotisk kunst. Han er Sussi, og hun er Leo. Sammensatte personligheder, der altid er sammen. Selvfølgelig også i denne weekend hvor de begge fylder 60 år og fejrer bryllupsdag nummer 34.
De har været kærester lige siden sommerferien mellem 8. og 9. klasse, og de har spillet musik sammen endnu længere. De har aldrig været fra hinanden i mere end en uge og rejser sjældent længere væk til udlandet, end når de kører et smut over grænsestregen for at proviantere hos Fleggaard.
Alligevel udvikler deres forhold sig hele tiden, og det samme forsøger de at få musikken til. Det kan dog være lidt af en udfordring at få sneget mange nye numre ind i repertoiret, når det trofaste publikum igen og igen, aften efter aften, kræver klassikere som ’Smoke on the Water’, ’Bad Moon Rising’, ’Himmelhunden’ og ’Smilende Sussi’.
Numre, som Sussi & Leo selv sørgede for at gøre sig verdensberømte i Danmark med, da de i sin tid kickstartede karrieren på værtshuset Skansen i Skagen, hvor de fra begyndelsen af 1980’erne spillede for fulde huse i imponerende 23 år træk, inden de selv sagde stop.
Selv deres fødselsdage holder de sammen. Et par markante af slagsen kan de fejre netop denne weekend, hvor Sussi fyldte 60 år i aftes og den én dag yngre Leo runder det halvskarpe hjørne i dag. Sussis fødselsdag fejredes ved at gøre det, som de plejer at gøre på en lørdag: Nemlig at tage ud at spille. I dag har de givet sig selv lov til at holde fri. Hvis man ellers kan kalde det fri, når der er inviteret 70 mennesker hjem til fest, mad og hygge.
»Vi plejer ikke at give hinanden gaver og den slags, selv om vi har fødselsdag. Det går vi ikke så meget op i. Hvis der er noget, vi gerne vil have, så køber vi det for det meste,« siger Leo Nielsen, mens han viser rundt i hjemmet.
BT er på besøg hos parret langt ude på landet, nogle kilometer fra Saltum i det nordvestlige hjørne af Vendsyssel, hvor der er højt til himlen, rigtig mange lange stenkast til nærmeste nabo og i det hele taget masser af plads. Både rundt om på de tilhørende to tønder land og på den 1.550 kvadratmeter store, fem-længede ejendom, hvoraf de 650 kvadratmeter alene er beboelse og lydstudie og resten ladebygninger.
Gør mennesker glade
»Man får jo en del for pengene heroppe,« lyder det fra Leo. Hvilket han som vendelbo ikke virker decideret utilfreds med. I det hele taget virker hverken han eller Sussi - eller som hun hedder på dåbsattesten: Susanne - utilfredse med ret meget. De har det liv, de gerne vil have, hvor musikken og ikke mindst det at optræde og gøre en masse mennesker glade er det store omdrejningspunkt i tilværelsen.
»Dét, der er med til at drive os og holde motivationen efter så mange år, er at gøre folk glade og give dem en god oplevelse. Vores mål er, at folk har det bedre, når de går hjem, end da de kom. Det er også publikum, der holder vores gejst ved lige, når vi kan se, de er glade. Det er på scenen, vi lever. Og vi spiller, til vi dør,« konstaterer Leo.
Og suppleres af Sussi:
»Vi spiller, fordi folk morer sig og har det godt. Så bliver man jo også selv glad. Vi bliver ved med at spille, lige indtil vi ikke gider mere. Og den dag har jeg svært ved lige at se for mig. Vi spiller typisk hver fredag og lørdag, og hvis der en sjælden gang ikke er et job en af de dage, så bliver jeg utålmodig og aner ikke, hvad jeg skal foretage mig. Sådan noget som at gå på pension - det er slet ikke os. For et stykke tid siden blev vi kaldt op til et møde i sparekassen, og vi troede, at det var noget med pengene i forbindelse med, at vi var i gang med at bygge om. Men det var det ikke. De ville snakke om fremtiden og høre, hvornår vi havde tænkt os at gå på pension. »Pension?«, sagde jeg. Vi skal ikke på pension. Det kan vi jo slet ikke,« griner hun.
Duoen Sussi & Leo blev sidste år udvidet til nu at være en trio, efter at den østjyske trommeslager Thomas kom med. Det er ham, der udgør »&« i Sussi & Leo, forklarer de. Og de er rigtig godt tilfredse med samarbejdet, fordi det udvider det lille bands muligheder og motiverer til at øve nye numre og finde på endnu flere gags og skøre indslag.
»Det er rigtig godt, vi har fået Thomas med. Det giver noget ekstra, og vi har det virkelig godt sammen,« siger Sussi.
Som så mange andre gange i løbet af interviewet suppleres sætningen af den andens tilføjelse:
»Han finder på de mærkeligste ting. For eksempel at jeg skal tage en cykelhjelm på med en lokkeand monteret oven på hovedet, mens vi spiller. Så sidder han og giver lyd med et andekald imens. Det er jo helt vanvittigt,« lyder det fra Leo, mens han ryster på hovedet, så den kommunefarvede hestehale slår fra side til side.
Hårrejsende hensyn til publikum
Apropos hårlængde så sidder manken på Leos hoved der først og fremmest for publikums skyld. For hvad ville Sussi & Leos version af ’Smoke on the Water’ egentlig være værd, hvis det ikke var for Leos headbanging. Og, selvfølgelig, Sussis elektriske guitar.
Da parret i begyndelsen af 1980’erne blev kult og spillede for fulde huse og gardiner på det stemnings- og røgfyldte Skansen, gik de på scenen seks dage om ugen året rundt. Indtil Sussi en dag i bogstaveligste forstand gik i brædderne. Så droslede de ned. Til fem dage om ugen. Og fortsatte sådan længe endnu, indtil de efter i alt 23 år i streg til sidst trak stikket ud af forstærkeren i Skagen.
I dag er de på landevejen cirka 100 gange om året.
»Det var rigtig sjovt på Skansen, indtil det ikke var så sjovt mere. Det var svært at få lov at udvikle sig til sidst. Dels fordi der fysisk var meget lidt plads, og så fordi folk ville høre det samme hele tiden,« forklarer Sussi.
Leo tilføjer:
»Det er lidt både-og med dét der, at folk så gerne vil høre de samme numre. Man vil jo gerne forny sig, og det gør vi også hele tiden, men vi vil jo aldrig kunne gå ud med et helt nyt show. Det ville folk aldrig acceptere. På den anden side så er man da samtidig lidt stolt over, at folk kommer netop fordi, det er os, der spiller.«
En anden og måske endnu væsentligere grund til, at duoen stoppede efter de rekordmange år på kontrakt samme sted, var, at Leo dengang savnede tid til at skrive. For den runde fødselar har siden sine tidlige år elsket af skrive, og trangen er bare blevet stærkere, så han indtil nu har udgivet ikke færre end otte bøger. Så godt som alle under pseudonym.
Aner ikke, hvad der skal ske
De første i rækken er i science fiction-genren, som han er stor fan af. Mens han med de seneste bøger har bevæget sig over i en slags gyserromaner, han ikke tøver med at kalde splatter.
»Jeg begynder med en helt blank skærm, hvor jeg ikke aner, hvad der skal ske. Men så udvikler det sig efterhånden. Den bog, jeg er i gang med at skrive på lige nu, er virkelig blodig. Jeg tror, det er den klammeste, jeg nogensinde har skrevet,« siger Leo, der hver eneste dag bestræber sig på at få sat sig i nogle timer med pc’en i skødet og lade fantasien løbe ned i fingrene og ud på skærmen.
Han er også, med bidrag fra Sussi, netop blevet færdig med at skrive parrets erindringer. Eller; første del i hvert fald.
»Vi kalder det en erindringsroman, og den handler om årene, fra vi var tre til seks år. Så der kommer jo nok nogle flere bøger i rækken hen ad vejen. Titlen er: ’Som vi husker det’. Så har vi ryggen fri,« lyder det knastørt fra Leo.
Mens hans store lidenskab ved siden af musikken er at skrive, bruger Sussi bl.a. sin kreativitet på at male. En stor del af malerierne er af erotisk karakter, hvilket »ikke er med vilje«, men bare noget, der opstår.
Da hun for en del år tilbage fik lov at udstille sine malerier i Falcks Kunstforenings regi på stationen i Brønderslev, kunne hun ikke få dem med hjem, da udstillingen var forbi. For samtlige var nemlig blevet solgt. Siden har hun kløet på med at male, når ånden har været over hende. Og malerierne sælger stadig - nu mest gennem den webshop, parret har - hvor man også kan anskaffe sig f.eks. G-strengs-trusser med et farverigt foto af de to vendelboer placeret strategisk helt rigtigt foran.
Leo Nielsen har ikke noget nøjagtigt bud på, hvorfor Sussi & Leo er blevet et fænomen, ja nærmest et begreb herhjemme.
»Jeg ved det faktisk ikke. Vores trommeslager siger godt nok, at vi ikke gør tingene helt som andre.«
Sussi: »Okay, der er jo ikke så mange på 60 år, der stiller sig op i strutskørt og spjætter med benene og viser røv. Det gør jeg jo. Men jeg har også sagt til de andre, at de skal sige til, hvis den bliver for rynket.«
