Den norske milliardær Petter Stordalen åbner et kæmpe luksushotel til over én milliard kroner i kernen af København. Men hvem er manden bag de mange milliarder?

Scenen er sat. Petter Stordalens hotelkæde Nordic Choice Hotels åbner et hotel i Malmø og hundredevis af medarbejdere er mødt op for at høre hotelkongen tale. Men hvordan vil direktøren møde op? I bil? På cykel?

Nej, inspireret af James Bond kommer en habitbærende Petter Stordalen susende i høj fart på vandscooter i Malmøs kanaler, hvorefter han kører op ad en specialdesignet rampe, springer af vandscooteren, falder i landingen, rejser sig forslået op og fremfører sin tale foran de fremmødte. For sådan er milliardæren.

Og de store armebevægelser og opsigtsvækkende stunt ligger til den excentriske nordmand. Han har både rappellet ned af et hotel og er sprunget ud af en krystalkugle til en firmafest. Vel at mærke foran den presse, som Petter Stordalen naturligvis selv har inviteret, for som han tidligere har nævnt: »Den bedste markedsføring du kan få, er når medierne dækker dig«.

Nordmandens nye danske projekt forventes at stå færdigt i 2020, hvor det store luksushotel i den gamle postbygning i København åbner dørene til sine 380 værelser.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om Petter Stordalen og hans nye gigant-projekt i København. Så vilde er han planer ...

Den norske milliardær Petter Stordalen åbner et kæmpe luksushotel til over én milliard kroner i kernen af København. Men hvem er manden bag de mange milliarder?

Scenen er sat. Petter Stordalens hotelkæde Nordic Choice Hotels åbner et hotel i Malmø og hundredevis af medarbejdere er mødt op for at høre hotelkongen tale. Men hvordan vil direktøren møde op? I bil? På cykel?

Nej, inspireret af James Bond kommer en habitbærende Petter Stordalen susende i høj fart på vandscooter i Malmøs kanaler, hvorefter han kører op ad en specialdesignet rampe, springer af vandscooteren, falder i landingen, rejser sig forslået op og fremfører sin tale foran de fremmødte. For sådan er milliardæren.

Pressemøde i Den gamle postteminal På Tietgensgade ved Hovedbanegårdens bagside. Den norske hotelkonge Petter Stordalen fortæller om sit københavnske hotelprojekt
Pressemøde i Den gamle postteminal På Tietgensgade ved Hovedbanegårdens bagside. Den norske hotelkonge Petter Stordalen fortæller om sit københavnske hotelprojekt
Vis mere

»De fleste nordmænd ser ham som en rigtig ‘turbofyr’ med masser af fart på. Folk kan godt lide ham og ser ham som en god person. Men de folk, der ikke kan lide ham, synes, at han er sådan en ‘jubii-fyr’,« fortæller Gunnar Stavrum, der er chefredaktør på det norske medie Nettavisen og forfatter til en bog om den norske rigmand.

Byens bedste jordbærsælger

Historien om en af Norges største forretningsmænd starter mere ydmygt på et butikstorv i den norske by Porsgrunn. Her stod 12-årige Petter Stordalen i 1974 og solgte jordbær for sin far. Det var han god til. Så god, at han samme år blev kåret som ’byens bedste jordbærsælger’ af den lokale avis. For nyligt stod den tidligere jordbærsælger så iklædt en dannebrogs-jakke i den ikoniske centralpostbygning i København og annoncerede som ejer af hotelkæden Nordic Choice Hotels, at han vil åbne et kæmpestort, luksuriøst hotel på adressen.

Petter Stordalens kæmpevilla i Oslo har egen badebro. Foto: Cornelius Poppe
Petter Stordalens kæmpevilla i Oslo har egen badebro. Foto: Cornelius Poppe
Vis mere

Mellem jordbærsælgertjansen og annonceringen af luksushotellet er der sket en del. I dag har 53-årige Petter Stordalen opbygget sig en formue på omkring 18 milliarder kroner, hvilket gør ham til Norges niende-rigeste mand ifølge en liste fra Kapital. Samtidig har han etableret sig som en af de mest excentriske forretningsmænd i Skandinavien. Han laver vilde PR-stunts, mænger sig med de royale og er ikke bleg for at sige sin mening. Sådanne personligheder deler ofte vandene, og der er da også dem i den norske befolkning, der ikke er begejstrede for hotelkongen:

»Der er flere, der kritiserer ham for, at han officielt er meget miljøbevidst, men at han så selv ejer en masse flotte både og privatfly, der udleder en masse CO2 og skader miljøet,« fortæller Gunnar Stavrum.

Alvorligt syg hustru

Petter Stordalens liv blev vendt på hovedet, da konen Gunhild Stordalen i 2014 blev diagnosticeret med en uhelbredelig og dødelig afart af sygdommen systemisk sclerodermi (sjælden bindevævssygdom), Hun fløj straks til Holland for at blive behandlet, og hendes ellers så travle mand trappede straks ned på sine arbedjstimer og var ved sin kones side i den hårde tid. Efter at have gået igennem lange og eksperimenterede behandlingsforløb kunne parret i sommer glædeligt fortælle, at sygdommen nu var på et stadie, hvor Gunhild Stordalen kunne få en normal hverdag igen.

Petter Stordalen med sin hustru Gunhild, der i 2014 blev ramt af alvorlig sygdom. Foto: Pontus Höök
Petter Stordalen med sin hustru Gunhild, der i 2014 blev ramt af alvorlig sygdom. Foto: Pontus Höök
Vis mere

Som barn kunne Petter Stordalen sælge bær, men i skolen var der mange bump på vejen. Han var nødsaget til at gå første klasse om, og i de fysiske fag haltede han også efter. Værst var det med fodbold, hvor han altid sad på reservebænken. Når han endelig kom på banen, blev han altid placeret på backpositionen, så han spurgte sin træner, hvorfor han skulle spille der? »Det er der, hvor du gør mindst skade,« sagde træneren.

Men mens han ikke havde det store talent i skolen, så havde han det som forretningsmand. Da Petter Stordalen var 12 år, tog hans far til Mallorca i en uge, og så fik sønnike nøglen til butikken. Med den fulgte ansvaret for at tælle kasse op, føre kassebog og cykle til banken med omsætningen. Det klarede Petter.

’Jordbærfilosofien’

Det var også i selskab med sin far, at 12-årige Petter Stordalen fik den åbenbaring, som senere skulle få betydning for hans måde at føre forretning på: En dag var de to ude at hente jordbær til butikken, da faren fortalte Petter: »Du må sælge de bær, du har, for det er de eneste bær, du kan sælge«. Den sætning tog Petter Stordalen til sig, og han opfandt ’jordbærfilosofien’, der i store træk betyder, at hvis man bruger for meget tid på at tænke på, hvad alle andre har og ikke er tilfreds med sin egen situation, så bliver man aldrig lykkelig. Den tankegang har han praktiseret lige siden, og i dag mener nordmanden selv, at det er en af årsagerne til hans store succes.

Hvert år den 16. maj holder Petter Stordalen en stor fest. Temaet skifter fra år til år – i 2009 var det således en togafest. Det er Petter Stordalens hustru, Gunhild Stordalen, til venstre. Foto: ROBERT S. EIK

Petter Stordalen endte med ikke at overtage farens butik, men drog i stedet hjemmefra og fik en uddannelse på handelshøjskolen. Ambitionerne var skyhøje. For høje til livet som jordbærsælger. Han købte og drev et par storcentre, før han skiftede branche og købte et hotel med drømmen om at eje endnu flere. Ét blev til mange, og i dag har Nordic Choice Hotels over 190 hoteller og ca. 13.000 ansatte.

Store armbevægelser

Fire af hotellerne ligger i København, og i 2020 kommer det femte. Det bliver et luksushotel i den gamle postbygning ved Hovedbanegården i København, og projektet forventes at koste ca. 1,3 milliarder. Da Petter Stordalen fortalte verden om de nye hotelplaner, var han trukket i en opsigtsvækkende dannebrogsblazer.

Og de store armebevægelser og opsigtsvækkende stunt ligger til den excentriske nordmand. Han har både rappellet ned af et hotel og er sprunget ud af en krystalkugle til en firmafest. Vel at mærke foran den presse, som Petter Stordalen naturligvis selv har inviteret, for som han tidligere har nævnt: »Den bedste markedsføring du kan få, er når medierne dækker dig«.

Nordmandens nye danske projekt forventes at stå færdigt i 2020, hvor det store luksushotel i den gamle postbygning i København åbner dørene til sine 380 værelser.

Petter Stordalen fotograferer sig selv
Petter Stordalen fotograferer sig selv
Vis mere

Petter Stordalen hilser her på den norske kronprinsesse Mette-Marit
Petter Stordalen hilser her på den norske kronprinsesse Mette-Marit
Vis mere