Joan Ørting er i gang med den store fortælling på en af de bagerste bænkerækker i Mariakirken i Istedgade, hvor brylluppet blev holdt. Brylluppet i 2005 mellem Carsten Islington og Joan Ørting. Det begyndte med, at Carsten havde inviteret Joan Ørting ind i sin campingvogn, Peter Bellis gamle, hvor han boede, og hvor de havde den mest romantiske aften. 14 dage efter blev de kærester. Ekkoet fra vores stemmer er tydeligt. Vi er helt alene.
Talestrømmen kører derudad. Hun er som sin eksmand, Carsten Islington, en historiefortæller. Når hun vælger at lægge vægt på sin egen kærlighedshistorie, er det fordi, at 00erne for Joan Ørting handlede om personlig selvudvikling.
»Det helt unikke ved 00erne er, at ganske almindelige mennesker begyndte at have selvtillid nok til at sige: ‘Jeg kan også skrive en bog, jeg må godt male et billede, jeg kan også have forstand på politik’. Det var ikke længere eksperten og universitetslæreren, som havde ret.«
LOG IND PÅ BT PLUS og læs sidste del af 'Seks enere fra seks årtier. Denne gang interviewer vi Joan Ørting. ’I 00erne gik sex fra at være et privat anliggende til at blive et offentligt samtaleemne. Joan Ørting var en af hovedkræfterne i udviklingen – bl.a. med den populære tv-udsendelse ’Sexskolen’
’I 00erne gik sex fra at være et privat anliggende til at blive et offentligt samtaleemne. Joan Ørting var en af hovedkræfterne i udviklingen – bl.a. med den populære tv-udsendelse ’Sexskolen’
Joan Ørting er i gang med den store fortælling på en af de bagerste bænkerækker i Mariakirken i Istedgade, hvor brylluppet blev holdt. Brylluppet i 2005 mellem Carsten Islington og Joan Ørting. Det begyndte med, at Carsten havde inviteret Joan Ørting ind i sin campingvogn, Peter Bellis gamle, hvor han boede, og hvor de havde den mest romantiske aften. 14 dage efter blev de kærester. Ekkoet fra vores stemmer er tydeligt. Vi er helt alene.
I dag er det første gang siden dén festdag, at Joan Ørting sidder i kirken. Det er den, som har vækket de hjertevarme minder. Hun har knaldrødt hår og er sommer- og hippieklædt i beige poncho uden på en grøn blomsterkjole med perler.
Talestrømmen kører derudad. Hun er som sin eksmand, Carsten Islington, en historiefortæller. Når hun vælger at lægge vægt på sin egen kærlighedshistorie, er det fordi, at 00erne for Joan Ørting handlede om personlig selvudvikling.
»Det helt unikke ved 00erne er, at ganske almindelige mennesker begyndte at have selvtillid nok til at sige: ‘Jeg kan også skrive en bog, jeg må godt male et billede, jeg kan også have forstand på politik’. Det var ikke længere eksperten og universitetslæreren, som havde ret.«
Moderne at være almindelig
Selvtilliden tog hun med sig. Som teaterinstruktør, som sexolog, som redaktør for BTs og senere Ekstra Bladets sexbrevkasser, som kognitiv terapeut, som life-coach og som meditationslærer.
»Det kom på mode at være almindelig, og vi lyttede til dem, der var almindelige. I 00erne talte vi hverdagssproget, og jeg taler også det almindelige sprog. Derfor tror jeg, at folk lyttede til mig,« siger hun.
Joan Ørting ramte ind i en tid, der har været kendetegnet som et opgør med smagsdommerne. I statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 kritiserede han det statslige smagsdommeri. Statsansatte havde for meget magt over, hvad folk skulle se, og hvad skatteydernes penge skulle bruges på.
Intet tydede på, at det var tunge dokumentarer og den finere kunst, folk ville have. Kampen for at blive kendis blev mere intens end nogensinde. Først med overlevelsesprogrammet ’Robinson Ekspeditionen’ og senere med ’Big Brother’, hvor folk var lukket inde i et hus. Reality gik fra at vise skænderi og intriger til også at vise dødsdruk, bare balder og knalderi for åben skærm i de unges ’Paradise Hotel’ og ’Singleliv’.
Al slags sex skulle prøves
Joan Ørting var ikke realitystjerne, selvom hun deltog i ’Varm på is’, hvor kendte stod på skøjter, og var vært på tv-serien ’Jagten på gnisten’, hvor hun hjalp kærestepar, der var ved at miste gnisten. Og så var der ikke mindst ’Sexskolen’, hvor Joan Ørting i bedste sendetid underviste mænd og kvinder i god sex. Hun skrev og talte om singleliv, dating og sex. Sex gik fra at være et privat anliggende til at blive et mere offentligt samtaleemne. Den dør var Joan Ørting med til at åbne. Men det var selvfølgelig ikke et one-woman-show.
Single og sextendenserne blev båret frem af internettet, der for alvor blev allemandseje i 00erne. Med internettet fik alle deres egen private pornobiograf, med internettet kunne folk finde al slags sex, og al slags sex skulle prøves, og med sociale medier som MySpace, Twitter og Facebook flød grænserne for det private og det offentlige sammen.
Onani, gode stillinger og feticher var til fri debat på internet, tv-kanaler og i radio. Sex blev diskuteret i mobiltelefoner i busserne. Også i tv-serier som ’Sex and the City’ og i realityshow som ’Paradise Hotel’ og ’Big Brother’ gik sexsnakken.
Trekanten blev moderne. Par mødte par. Og swingerklubberne blev in. Og netdating. Lingeri og sexlegetøj. Før kunne en single let føle sig forkert til selskaber. Nu var det pludselig okay og spændende at være single.
»Faktisk lød det til, at de dér singler havde det skide sjovt. 00erne var en singletid. En singletid og en sextid,« siger Joan Ørting.
Joan Ørting har aldrig været for bornert til offentligt at dele sine personlige oplevelser. Uden røde kinder fortæller hun, at Carsten har en stor pik, og at hun også har prøvet analsex. Hendes åbenhed kom flere år før, folk for alvor begyndte at udstille sig selv i fjernsynet og på internettet.
Da hun mødte Carsten Islington i 2001, gik hun på en to-årig sexologuddannelse i Holland, kaldet Humaniversity. Her skulle hun møde tre til fire dage om måneden. Den var praktisk og ikke teoretisk, i modsætning til den sexolog-uddannelse, Joan Ørting havde taget i Göteborg.
Grænseoverskridende
»Det var learning by doing. På skolen havde vi masser af grænseoverskridende sex. Der var folk fra hele verden, og jeg var parat til at forelske mig i dem alle sammen. Vi lavede mange forskellige ting. Lærerne havde for eksempel lagt en lang række madrasser sammen, og langs væggene var nogle kurve med kondomer i. Så sagde lærerne: ’Så kan I godt tage tøjet af og begynde’.
Dér lå de på alle fire splitternøgne med bind for øjnene og begyndte at kravle rundt mellem hinanden.
»Så fik jeg fat i en fod, og nogle fik fat i min fod. Jeg følte mig frem: ‘Nå, nå, det her føltes da meget godt’, tænkte jeg, og ‘nå, nu føltes det ikke så godt’, og så kravlede jeg videre, og når man havde lyst, kunne man række hånden i vejret, og så kom læreren over med et kondom. Der var også et tidspunkt, hvor vi skulle skiftes til at danse nøgne på en scene.«
Opholdet på skolen førte til avisartikler og en offentlig karriere for Joan Ørting. I BTs sexbrevkasse besvarede hun spørgsmål om analsex, klitorisorgasmer, tidlig sædafgang og trekanter, mens hun holdt kurser i personlig udvikling og coaching. I 2006 kom så ’Sexskolen’, der blev en kæmpe succes.
»Jeg fik 100 tilbud om at komme til foredrag, skrive til magasiner og komme på tv. De ringede fra tv-aviserne og underholdningsprogrammerne, fra ’Go’ morgen Danmark’ og fra ’Go’ aften Danmark’. Jeg satte sex på danskernes skoleskema. På BT fik jeg sat analsex på dagsordenen, og dér var de ret modige. Det var jo helt uhørt dengang.«
Vi går ud af kirken, hilser på de skæve eksistenser, som Joan Ørting holder meget af.
»Hva’ så, mester,« siger én af dem på Istedgade med en slidt, dinglende nettopose i hånden og vader forbi os. Vi går forbi grønthandlere, kebabsnedkere og døgnkiosker. Forbi pornobutikker, stripklubber og bordeller. Forbi makeup-belagte kvinder, der står og venter. Venter på en connection, en kunde, eller en dealer.
»Jeg har nok altid godt kunnet lide de her lidt brogede miljøer, hvor der kan være lidt ballade. Jeg har selv røget masser af pot, og min veninde og jeg begik da også småkriminelle butikstyverier i Gladsaxe tilbage i 70erne.«
Vi er nu på Halmtorvet. Her byttede Carsten Islington og Joan dengang deres beskedne Frederiksberglejlighed ud med en femværelses med hjørneudsigt.
»Den glade hippiepige var jo også med i 00ernes forbrugsfest og fik penge mellem hænderne. Alle havde råd til at spise på café om aftenen, så de var altid fyldte, og der kom flere og flere restauranter til byen, der blev mere og mere spændende.«
Hun fortæller om de berømte Peter Asschenfeldt-fester. Peter Asschenfeldt var en af de i ugebladene omtalte finansmænd og ejendomsinvestorer. Kendt for sprut, damer og dyre vaner. Og klient hos Joan Ørting, hvilket betød, at hun var fast deltager til forretningsmandens kendisfester.
Fester med Dif, Jarlen og Skoller
»Jeg blev inviteret med til hans store søndagsfester. De begyndte allerede klokken tre om eftermiddagen, og der var masser af kendte ansigter: René Dif, Jarlen, Eddie Skoller, Tommy Kenter, Amin Jensen, Klaus Riskær.
Jeg måtte ikke have Carsten med. Han var slet ikke kendt nok. Der var champagne, fra man kom, drinks og chokolade til langt ude på natten med dj’s og live-musik. Men man skulle ikke melde afbud. Det gjorde jeg to gange i træk, og så stoppede invitationerne. Omtrent samtidig med, at festerne ebbede ud.«
Vi har sat os ved et bord på Restaurant Shezan med udsigt over Istedgade. Det er en pakistansk restaurant, hun besøgte meget i 00erne. Tjeneren kommer over.
Vi bestiller vegetarmad, som er en del af 10ernes grønne ånd. Det vil sige en klimavenlig spise. Joan Ørting har sin sexklinik på Christianshavn, men er flyttet fra Halmtorvet til et hus på Langeland med fritgående dyr. Hun taler indgående om vigtigheden af økologiske æg, af at spare på strømmen og leve mindre materialistisk.
Samtalekøkkener med pilleglas
Hun kommer ind på konsekvenserne af forbruget af uanede mængder af tøj og dyre mærkevarer. Hun skelner mellem 00erne, der handlede om selvtillid, og 10erne, der begynder at handle mere om selvværd. Selvtillid handler om karriere, succes og anerkendelse. Det er dét, der kan måles og vejes. Det er lønnen på din bankkonto, tiden for dit maratonløb, størrelsen af din fladskærm, siger Joan Ørting.
I 00erne skulle vi være perfekte udadtil. Det havde sin pris. Samtalekøkkener som blev fyldt med pilleglas mod depression og angst. Lykkepiller, som kunne gøre os stærkere og mere effektive på arbejdspladsen. Selv i sengen var mor og far styret af succes. Sex handlede om at få orgasme. Sex blev meget målrettet. Først kom kvindens orgasme, og så blev det mandens tur. Sex tog syv minutter hver aften klokken 22.45.
Nu er tantrasex vildt populært
I dag er vi på vej mod mere feminin sex. Mod selvværdstider. Selvværdet handler om at hvile i sit uperfekte, skæve jeg. I sine rødder. Det er de bløde, harmoniske værdier. Nu er der andre seksuelle tendenser på vej. Tantrasex, for eksempel, der kan tage timer og handler om balance i kroppen. En sexakt, hvor kvinden er den primære, og manden ikke får udløsning. Dengang Joan Ørting gik til medierne om tantrasex, begyndte meningerne og snakken. Blandt andet fordi hun – med sin ægtemands accept – dyrkede det med en australsk tantralærer.
»Jeg var vildt overrasket over Carstens reaktion, for jeg vil ikke dele min kæreste med nogen. På den måde forstår jeg godt folks reaktioner.
Men Carsten og Alex var gode venner, og Alex ringede en gang imellem til Carsten, når han syntes, jeg var lidt besværlig og spurgte, hvordan han skulle tackle mig.«
Folk skulle lige lære, at det for nogle var i orden at have flere kærester – at leve polyamorøst.
»Det er godt nok, at der er meninger. Det er klart, der kommer lidt modstand. Sådan er det med alt nyt, der bliver nødt til at være lidt snakken frem og tilbage. Da mange hørte ordet tantra, syntes de også, at det var noget pjat, men nu er det blevet vildt populært.«
Den største konsekvens var, at selv hendes far fik for meget. Han afbrød kontakten. Han så i medierne, at hun havde en elsker. Han sendte breve om, at han ikke ville se hende igen.
»Lykken er, at vi for nylig har fundet sammen igen. Han sendte et brev, hvor der stod, at han ikke var vred, og at han havde lyst til at se mig igen. Jeg har netop besøgt ham, og alt er godt mellem os. Han var nervøs og ville passe på mig, og vi har tilgivet hinanden.«
Skilt og single
Brevet fra faderen kom samme dag, som Carsten Islington og Joan Ørting blev skilt.
For det gjorde danskerne også dengang i 00erne: Danskerne holdt skilsmissekurven støt stigende – og det gør de fortsat i dag. For det er jo okay at være single, og det er hun så, sexologen Joan Ørting.
Vi rejser os fra restauranten og går ned i pornoshoppen på hjørnet.
Den ene nøgne dukke efter den anden byder sig til.
En dukke, der forestiller en kusse, en dukke, der forestiller en røv, en dukke, der forestiller en hel kvindekrop.
»Det er blevet populært. Sexrobotterne er fremtiden, for mange mænd vil foretrække en sexrobot frem for en krævende og selvstændig kvinde,« siger hun. Og det er fint. Bare vi får kærligheden med.
Sådan var 00erne
90ernes ubekymrede optur bliver ramt med et brag af terrorangrebet den 11. september 2001. Med Anders Fogh Rasmussen som statsminister kommer der politisk fokus på indvandrere og islam. Muhammed-tegningerne sætter lille Danmark på verdenskortet.
Men trods Osama bin Ladens videotrusler fortsætter opsvinget i en hidtil uset forbrugsfest. Optimismen over købekraften er så forblændende, at ingen ser den kommende boligboble og internationale finanskrise. Boligernes stigende friværdi omsættes til storbyrejser, designertøj, dyre biler og endnu dyrere designerkøkkener.
De dyre vaner ses på fladskærmene. Reality-show med unge mennesker indtager ferieøer, R’n’B indtager musikvideoerne med bling, biler og flødetoner, mens Nik & Jay indtager byens clubs, pigeværelser og iPods.
Danskerne snakker i mobiler og senere i smartphones. Internettet byder på blogs, funnypics, datingportaler og sociale medier som MySpace og Facebook. Og sex. Sex og bare kroppe kan findes alle vegne. På nettet, i musikvideoer og i reklamer i det offentlige rum.
