Det er ikke fedt at være berømt, siger Jesper Christensen, der alligevel har fundet noget at bruge sin berømmelse til.

Tirsdag stod han på den røde løber ved siden af Bond-baben Lea Seydoux. I smoking og blitzlys. Dagen efter sidder han på sit kontor i solen ud til Christianhavns kanal.

»Lettet er nok et meget godt ord,« siger Jesper Christensen og smækker fødderne op på en stol, mens han smiler lidt ad sig selv.

Han er kendt over det meste af verden for rollen som Mr. White i Bond-filmene ’Casino Royale’, ’Quantum of Solace’ og den aktuelle ’Spectre’. I Danmark er han lige så kendt for rollen i ’Arvingerne’ eller som Nanas far i DR-serien af samme navn.

Den 67-årige skuespiller er lettet over er, at al den premiere-hurlumhej er overstået.

For lige så god han er til at spille film og teater, lige så dårlig er han til at deltage i spillet bagefter, hvor filmen skal promoveres, som det hedder i branchen.

LOG IND PÅ BT PLUS OG LÆS hele interviewet med Bond-aktuelle Jesper Christensen. Her fortæller han om sin brændende passion for politik og historie samt et fornyligt besøg i en flygtningelejr i Libanon som ambassadør for Dansk Flygtningehjælp.

I denne PLUS-pakke får du desuden en omfattende billedserie af Jesper Christensens karriere.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Det er ikke fedt at være berømt, siger Jesper Christensen, der alligevel har fundet noget at bruge sin berømmelse til.

Tirsdag stod han på den røde løber ved siden af Bond-baben Lea Seydoux. I smoking og blitzlys. Dagen efter sidder han på sit kontor i solen ud til Christianhavns kanal.

»Lettet er nok et meget godt ord,« siger Jesper Christensen og smækker fødderne op på en stol, mens han smiler lidt ad sig selv.

Han er kendt over det meste af verden for rollen som Mr. White i Bond-filmene ’Casino Royale’, ’Quantum of Solace’ og den aktuelle ’Spectre’. I Danmark er han lige så kendt for rollen i ’Arvingerne’ eller som Nanas far i DR-serien af samme navn.

Den 67-årige skuespiller er lettet over er, at al den premiere-hurlumhej er overstået.

For lige så god han er til at spille film og teater, lige så dårlig er han til at deltage i spillet bagefter, hvor filmen skal promoveres, som det hedder i branchen.

Besøg i flygtningelejr

Men det har været lidt bedre denne gang.

Jesper Christensen har nemlig fundet kombinationen mellem interessen for politik og samfund, og så den berømmelse, der følger med en international filmkarriere.

For nogle uger siden besøgte Jesper Christensen en flygtningelejr i Libanon som ambassadør for Dansk Flygtningehjælp.
For nogle uger siden besøgte Jesper Christensen en flygtningelejr i Libanon som ambassadør for Dansk Flygtningehjælp. Foto: Dansk Flygtningehjælp
Vis mere

For nogle uger siden var han i Libanon som ambassadør for Dansk Flygtningehjælp. Med det formål at mobilisere så mange danskere som muligt til at blive indsamlere for Flygtningehjælpens landsindsamling den 8. november.

Promotion-maskinen

»På intet tidspunkt er opmærksomheden på mig større, end når jeg spiller en birolle i en Bond-film, så hvis jeg alligevel skulle hives gennem promotion-maskinen, kunne jeg lige så godt bruge det til noget vigtigt,« siger Jesper Christensen, der i længere tid havde fulgt med i den desperate flygtninge-situation i Middelhavet med de syriske flygtninge.

»Jeg følger meget med og har altid interesseret mig brændende for politik og historie. Og da billederne af de druknede børn dukkede op, og flygtningene pludselig stod i Danmark, var jeg meget tæt på at køre derned for at hjælpe dem, som mange andre gjorde. Jeg havde i den grad et behov for at handle og gøre noget aktivt,« siger Jesper Christensen.

»Bond fylder ikke sindssygt meget i mit univers. Jeg ville garanteret ikke se den, hvis jeg ikke selv var med. Det er andre film, jeg interesserer mig for privat, film om relationer mellem mennesker,« siger Christensen, der dog godt kan lide den særlige britiske humor:

»Som teenager, sad jeg i biffen og så ’From Russia With Love’ med Sean Connery. Han var klart den bedste. Det blev lidt for dumt med de næste, der kom. Men det er blevet sjovt igen, og nu sidder jeg og trækker på smilebåndet. Jeg kan godt lide den der tørre engelske humor. Det, der ikke bliver sagt direkte, men mellem linjerne. Og så er jeg vild med de første 10-15 minutters jagt i ’Casino Royale’, da den var færdig, hørte jeg 15-årige Jespers stemme sige ’nøøøj’. Det samme med begyndelsen af ’Spectre’. Begyndelsen er jo helt vild. Det er hammer-flot,« siger den danske skuespiller, der er knap så imponeret af den berømmelse, der følger med roller i de store underholdningsfilm:

»Det er ikke fedt at være berømt. Og nej tak, jeg vil ikke have Nicole Kidmans liv,« siger manden, der har arbejdet sammen med Kidman i ’Interpreter’.

2015: Jesper Christensen i den nyeste James Bond-film 'Spectre'.
2015: Jesper Christensen i den nyeste James Bond-film 'Spectre'. Foto: DR/PRESSE
Vis mere

 

’Jeg bliver utilpas’

I virkeligheden hader han de parties, den glamour og de kindkys, der er fast følgesvend på den røde løber:

»Jeg kan ikke komme hurtigt nok hjem til hotellet. Jeg bliver utilpas, når der er for mange mennesker, og vil helst stå i en krog og tale med nogen, jeg kender.«

En afgrund til forskel: Jesper Christensen og hans medskuespiller Lea Seydoux ankommer sammen med producer Michael G. Wilson til gallapremiere på den nye James Bond-film Spectre tirsdag d. 27 oktober 2015 i Imperial Bio i København.
En afgrund til forskel: Jesper Christensen og hans medskuespiller Lea Seydoux ankommer sammen med producer Michael G. Wilson til gallapremiere på den nye James Bond-film Spectre tirsdag d. 27 oktober 2015 i Imperial Bio i København. Foto: Erik Refner
Vis mere

»Jeg vil godt lave internationale film, men helst i London eller Tyskland, så jeg kan komme hjem til Danmark i weekenderne. Og når man har det sådan, får man det jo ikke bedre af at tage til Amerika. Jeg vil have et liv, hvor jeg kan gå en tur eller ind i en butik, hvor jeg ikke hele tiden skal forholde mig til, at jeg er Jesper Christensen. Det er ikke fedt, at være berømt, og det er også tåbeligt i forhold til det arbejde, jeg har valgt. Hvis du ikke kan iagttage folk, uden at de glor tilbage og har genkendt én. Så finder jeg aldrig ud af, hvordan folk agerer sammen med andre mennesker. Og det er jo en del af det materiale, jeg bruger i mit arbejde. Harrison Ford fortalte, at han aldrig oplevede, hvordan folk i virkeligheden er, fordi de hele tiden forholdt sig til, at de stod overfor Harrison Ford,« siger Christensen, der på et tidspunkt blev bedt om et godt råd af Pilou Asbæk:

»Jeg kan ikke give et godt fagligt råd til så stort et talent, men jeg rådede ham til at bo billigt. Jeg har selv haft held med ikke at sætte mig for hårdt. Modsat hvad mange tror, er jeg ikke millionær. Jeg lever fint, og jeg har en buffer, så jeg kan holde fri et par år. Men jeg har ikke de store materielle krav, for jeg bor billigt. Det ville gøre mig nervøs at skulle tjene mange penge, for så ville jeg blive nødt til at sige ja til job, som jeg ikke ville have lyst til at lave,« siger Jesper Christensen, der heller ikke gør det i dyre biler:

»Indtil ’Arvingerne’ klarede jeg mig fint uden bil, men da den blev indspillet på Sydfyn, købte vi en Skoda Citigo. Den vil jeg egentlig gerne af med nu, men min kone er meget glad for den. Selv klarer jeg mig fint med taxa, men allerhelst en cykel.«

 

 

BILLEDSERIE - Jesper Christensens karriere i billeder

 

 

1988: Barbara Topsøe-Rothenborg sammen med Jesper Christensen i tv-serien 'Nana'.
1988: Barbara Topsøe-Rothenborg sammen med Jesper Christensen i tv-serien 'Nana'. Foto: DR/PRESSE
Vis mere

 

 

2006: Jesper Christensen første gang i rollen som skurken Mr. White i 'Casino Royale'
2006: Jesper Christensen første gang i rollen som skurken Mr. White i 'Casino Royale' Foto: DR/PRESSE
Vis mere

 

 

2008: 'Quantum of Solace', Jesper Christensen som Mr. White for anden gang.
2008: 'Quantum of Solace', Jesper Christensen som Mr. White for anden gang. Foto: DR/PRESSE
Vis mere

 

 

2010: Jesper Christensen i Lars Von Triers Melancholia
2010: Jesper Christensen i Lars Von Triers Melancholia Foto: Nordisk Film
Vis mere

 

 

2008: Jesper Christensen og Maria Heiskanen i 'Maria Larssons evige øjeblik'
2008: Jesper Christensen og Maria Heiskanen i 'Maria Larssons evige øjeblik' Foto: DR/PRESSE
Vis mere

 

 

2012: 'Dom over død mand'.
2012: 'Dom over død mand'. Foto: Filmlance International AB/Nille Leander
Vis mere

 

 

2012: Pernilla August og Jesper Christensen i filmen 'Dom over død mand'.
2012: Pernilla August og Jesper Christensen i filmen 'Dom over død mand'. Foto: Nille Leander
Vis mere