Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.
I denne uge har Simon Riedel talt med hypnotisør Jan Hellesøe, der blandt andet forholder sig til emner som at kigge folk dybt i øjnene, grine ved begravelser og hypnose i hverdagen.
Log ind på BT PLUS og læs denne uges ERKENDELSE med Jan Hellesøe og de tidligere ugers interessante indblik i kendte danskeres tanker om sig selv.
Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.
I denne uge har Simon Riedel talt med hypnotisør Jan Hellesøe, der blandt andet forholder sig til emner som at kigge folk dybt i øjnene, grine ved begravelser og hypnose i hverdagen.
--- OOO --- OOO --- OOO ---
Jeg oplever, at nogle er bange for mig ... helt rigtigt. Jeg bemærker, at folk ikke registrerer, hvad jeg siger til dem, når jeg kigger dem i øjnene og taler til dem. Typisk siger jeg: »Går det for stærkt?«, når jeg f.eks. lige har spurgt, om jeg kan købe en kop kaffe. Jeg tror, det er fordi, de har set udsendelserne – Fckr md dn hjrne på DR3 og nu tror, der skal ske en hel masse. Jeg har jo en svaghed for at kigge folk meget dybt i øjnene. Der kan man se noget. Det kan vi alle. Så lægger man måske mærke til nogle flere ting. Jeg har bare brugt ekstremt mange timer på at interessere mig for det, og registrere folk på den ene eller anden måde.
Jeg synes, det er upassende, når ... jeg kommer til at grine ad noget tragisk. Jeg ved ikke, om det er en slags overlevelsesmekanisme, men jeg ved, jeg ikke er den eneste, der har det sådan. Det er bare ikke smart at smile eller grine til begravelser.
Jeg tror, kimen til min succes ... stammer fra, da jeg var barn, for da var jeg meget genert og brugte megen tid på at betragte andre mennesker og finde ud af, hvordan de agerede. Jeg analyserede alt lige fra deres kropssprog, mimik til ordvalg.
Jeg bruger hypnotiske trick hver dag ... jo, jeg undgår visse ord, både når jeg taler og skriver. Det er ord som ’ikke’ og ’men’. De negative vendinger og ord undgår jeg helst. Det er en måde at bruge det hypnotiske på, for der bruger jeg aldrig ord, som jeg ikke vil have dem til at tænke på. Hvis jeg f.eks. siger: »Nu skal du bare slappe af, det er vigtigt, du ikke lægger mærke til larmen foran vinduet,« er det første, de lægger mærke, til larmen. Man skal heller aldrig sige til folk: »Nu skal vi ikke blive uvenner over det her«, men : »Jeg er helt sikker på, at du og jeg kan blive enige om dette her«, for så kan man dreje det til noget positivt, og det vil begge parter altid.
Jeg fik Johanne Schmidt-Nielsen til at udpege en wegenerstol ved ... Ja, det er rigtigt i programmet Fckr md dn hjrne, skulle Johanne først vælge mellem syv forskellige magasiner og siden bladre sig gennem et af dem og finde en ting, hun blev fristet af. Hun valgte den stol, som jeg forudså, hun ville vælge. Jeg er en mand fuld af hemmeligheder, og jeg har muligvis præpareret hende til at blive interesseret i den stol. Men alt foregik, mens der var kamera på, jeg havde ikke talt med hende bag scenen før.
Min fremtræden er vigtig ... Ja, men det er hele tiden ’mig’, jeg er ikke skuespiller. Sådan er jeg. Men af og til er jeg nødt til at have en vis autoritet. Den kan jeg skrue op og ned for, alt efter i hvilken retning jeg gerne vil ha’ folk manipuleret hen.
Når man skal have en bil til at forsvinde, foregår det ved ... at man får folk til at fokusere på noget andet, jeg vil selvfølgelig ikke forklare i detaljer, hvordan det foregår. Det er forretningshemmeligheder, en velbevaret hemmelighed. Da jeg begyndte, fandtes der ikke google, da var det op til min egen hjerne at finde ud af illusionerne. Jeg havde ingen bøger og ikke noget internet. Det var kun min egen fantasi og kreativitet. Jeg regnede det selv ud, og brugte det i show i Las Vegas. De sidste otte-ti år har jeg dog brugt mest tid på hypnosen.
Mange skolebørn skriver til mig ... »vi har valgt emnet manipulation, kan du ikke lige give os et par fiduser?«. Jeg svarer, at der findes altså ikke nogen lette overspringsmåder, at gøre det på. Det må desværre være op til deres egen fantasi.
Lige nu, mens jeg bliver interviewet, manipulerer jeg med dig ... jeg har naturligvis tænkt over den mulighed, men jeg synes, det er mest spændende at se, hvad du har fået ud af det. Hvad du hører i det, jeg siger. Det er mere interessant.
Jeg er dybt misundelig på ... folk, der kan spille klaver. Det er lidt lousy. Men jeg har fundet ud af, at vi bruger begrebet misundelse helt forkert. For jeg er princippet ikke misundelig på dem, men jaloux. For jeg vil jo ikke ønske for en anden, at han mister evnen til at spille klaver, jeg gad bare godt kunne det samme.
Penge, man selv har tjent ... synes jeg, man værdsætter mere og man passer nok også lidt mere på dem, end penge, som bare er dumpet ned fra himlen som f. eks. en arv eller en lottogevinst.
Jeg blev snydt, så vandet drev ... da jeg for to år siden jeg betalte 80 kr. for en flaske vand og en brikjuice, da jeg var i Egypten med min kæreste. Han var så dygtig, egypteren, jeg var imponeret over, hvordan han jonglerede med de britiske pund og egyptiske dollar, og sørgede for, jeg betalte overpris. Min kæreste mente, jeg skulle gå tilbage og få pengene igen, men jeg gik over til ham, gav ham hånden, kiggede ham smilende i øjnene og sagde, at det var godt bondefangeri: »You were very good at cheating me!« Han smilede igen, og vidste godt, hvad han havde gjort.
Det gik helt galt på scenen dengang ... for to år siden. Da gik jeg fuldstændigt i stå til sidst i et show på to timer, jeg kunne ikke mere, var helt drænet og kunne ikke finde ud af, hvad hende den frivillige, jeg havde på scenen, tænkte på. Jeg skulle gætte, hvad hun havde tegnet, jeg mente, jeg havde fået hende til at tegne en vaffelis, men det blev til et foderbræt. Det er altid ret anstrengende at være på scenen, og jeg er topsmadret, når jeg er færdig. Hvert show er ikke noget, jeg bare lirer af, hvert show er enestående.
Jeg blev decideret bange for mine evner som hypnotisør, da ... jeg fik en ung mand til at lave et væbnet røveri og skyde for at dræbe et andet menneske. Det kunne man også se i programmet hypnosemordet på DR3. Jeg troede egentlig ikke, at det kunne lade sig gøre, og betingelserne for det hele var ikke så gode, for jeg ’lagde koden ind i ham’, som det hedder på fagsproget, to timer før det skulle eksekveres. Koden burde ikke være aktiv længere. Derefter var jeg rystet i et par dage.
Nu, hvor jeg tager rundt i landet med mit show, er jeg overrasket over ... at folk bagefter kommer op til mig og siger, at de også er clairvoyante, selvom jeg hele tiden fortæller, at jeg ikke har nogen overnaturlige evner. Jeg manipulerer med folk og bruger illusioner, ikke andet.
Engang var jeg helt på røven i ... Las Vegas, hvor jeg kom til at skylde en kvart mio. kr. væk. Det var i 2007, hvor jeg rejste til USA og kom til at lave en del show, og jeg lånte penge, men da finanskrisen kom, gik det helt galt, og jeg levede af Pot Noodle i lang tid. Heldigvis betalte mine forældre en billet hjem. Nu har jeg betalt hele gælden.
